Liberaliser hjemmeplejen
Når vi snakker om ældrepleje så har jeg bemærket at "liberalisering" oftest bare er en spareøvelse der går ud på at fyre kommunale medarbejdere og i stedet hyre private firmaer ind for lidt færre penge til at løse de samme opgaver. Det er jo bare privatisering og selvom det er en naturlige del af af den store plan, så er det langt fra det centrale og vigtige i planen. Min ide går meget simpelt ud på at lade de ældre selv vælge hvem de gerne vil modtage deres ældrepleje fra.For at kunne snakke om forandring er det altid en fordel lige at have styr på hvordan tingene, efter min opfattelse, er lige nu. I dag bliver borgere der har brug for pleje tildelt det på en "ydelses eller timebasis". Fru Olsen har brug for en ugentlig støvsugning og hjælp med indkøbene, derfor tildeler vi hende to ugentlige besøg af 45 minutter. Hr. Hansen er ude af stand til at gå i bad selv længere, så vi sender en hjemmehjælper forbi én gang om ugen til at hjælpe ham med det. De timer som nu er blevet tildelt til de enkelte mennesker bliver derefter udført af enten kommunens egen hjemmepleje, eller oftere, af et privat firma som kommunen har hyret til opgaven. De private firmaer tjener deres penge ved at være mere effektive end kommunens egne folk, en effektivitet som oftest går ud over de ældre selv og også gerne plejepersonalet.
Hvorfor det er forkert
Det første problem opstår ved at det er kommunen der er kunden i forhold til de firmaer der udfører hjemmeplejen. Som plejekrævende person har man absolut intet at sige overfor de mennesker der kommer i ens hjem og skal hjælpe en i til tider MEGET personlige anliggender. Der er selvfølgelig klagemuligheder, men det er sku' svært at klage over den eller de personer man er afhængig af for at kunne komme i bad eller på toilettet jævnligt. Endvidere er det oftest de stramme tidsplaner der er problemet og derfor kontrakten mellem firma og kommune, frem for den enkelte medarbejder. Prøv du som privatperson at brokke dig over at kommunen har indgået en dårlig aftale med et firma. Med mindre firmaet rent faktisk misligeholder deres kontrakt, så må man bare vente til kontrakten udløber og håbe på at det er et bedre firma der denne gang er billigst.Tanken
I stedet for at kommunen vælger hvilket firma der skal udføre hjemmepleje, så skal det være op til den enkelte borger med et behov at vælge hvem de gerne vil have i deres eget hjem, og eventuelt også hvilke opgaver de gerne vil have udført. I praksis betyder det at når det kommunale tilsyn har været forbi og besluttet at en borger har brug for visse hjemmepleje-ydelser, så omregnes dette til et fast månedligt støttebeløb. Derefter kan den enkelte borger selv forvalte de penge som de finder bedst. De kan vælge at lade kommunens egne folk udføre opgaven, eller de kan hyre et privat plejefirma til at løse opgaven. Borgeren kan så selv vælge den hjemmepleje de mener passer dem bedst. Måske mener de selv at de kan undvære indkøbshjælpen hvis de i stedet kan slippe for rengøringen, eller også vil de gerne nøjedes med at få støvsuget hver anden uge, hvis det så også betyder at der er tid til at få gjort ordentligt rent en gang om måneden. Det kunne også tænkes at nogen gerne vil lægge nogle penge af egen lomme for at få løst nogle opgaver i hjemmet som de egentlig godt kunne klare selv, men helst er foruden.Jeg forestiller mig at den kommunale hjemmeplejes opgaver vil kunne inddeles i tre ansvarsområder:
- Den traditionelle hjemmepleje, som den altid har været, de vil måske være mindre "effektive" end de private firmaer, omvendt, så skal de være beredte på at tage over hvis der opleves svigt fra det private eller der på anden måde sker en stigning i antallet af kunder i butikken.
- Visitation, det er opgaven hvor man vurderer hvor meget pleje folk har brug for, en opgave som bør være på kommunale hænder til alle tider, da det ellers er de private firmaer der får lov til at bestemme deres egen pris.
- Opsyn, dette område handler om at sikre at borgerne undgår at blive bondefanget af private firmaer. I alle brancher er der brådne kar og deres tilstedeværelse er oftest betinget af at de kan slippe væk med det. Opsynets opgave er at forhindre at det sker og eventuelt rådgive omkring valget af serviceleverandør.
En af fordelene ved denne løsning er at det åbner op for et væld af initiativer, som tidligere har været udelukket. I stedet for at tvinge firmaer til at være en vis størrelse for at kunne byde på de kommunale udlicitationer, kan firmaer nu vælge at specialisere sig og have den størrelse de mener er bedst for dem. Nogen vil satse på stordrift til at holde administrationsomkostningerne i bund, mens andre vil gå efter at sørge for at holde personalegruppen lille nok til at have en personlig kontakt til deres kunder. Nogle folk vil givetvis vælge at hyre f.eks. familiemedlemmer til at hjælpe til med rengøring og indkøb. Hjemmeplejere kan vælge at være selvstændige og kun have 1-10 kunder, som de så tager sig rigtigt godt af, andre kan vælge at investere i robot-støvsugere og it-teknologi til at servicere deres kunder. Det kan også tænkes at kommunerne vælger at oprette mere end en hjemmepleje-enhed, således at der opstår noget intern konkurrence mellem dem for at sikre en god service og en god økonomi.
Når alt kommer til alt, så tror jeg faktisk at selv hvis alle hjemmepleje-firmaerne fortsatte med "business as usual", så ville det stadig gøre livet bedre for den enkelte borger at vide at hvis de er utilfredse med servicen så har de mulighed for at vælge nogle andre til at hjælpe dem. Vi er alle mennesker og som mennesker har vi et behov for at kunne kontrollere vores eget liv, at give folk lov til at bestemme hvem det er man gerne vil hjælpes af, er i mine øjne en absolut central del af at have selvbestemmelse. Lad os endeligt få lavet om på tingene i en fart, det vil gøre livet bedre for både de mennesker der vælger at knokle med at passe på dem der har brug for det og sikre at vi alle kan gå alderdommen i møde med værdighed og respekt.
--------
Ting der er værd at diskutere:
- Jeg forventer at man kunne sløjfe opsynsopgaven for de borgere der valgte at benytte den kommunale hjemmepleje. Bør man derfor give pengene til hjemmeplejen, eller bare trække omkostningerne i forbindelse med opsynet fra den pose penge som borgerne selv kan forvalte?
- Hvordan undgår vi at drukne folk i plejetilbud fra 23 forskellige firmaer der alle vil tilbyde noget forskelligt?
3 kommentarer:
Det er problematisk at sætte enkeltpersoner til at forhandle alene med store firmaer, da firmaet så er næsten fuldstændigt uafhængigt af kundens tilfredshed.
Systemet minder mig en hel del om det amerikanske sundhedssystem generelt, og det er ikke en model vi i et civiliseret land bør kopiere i nogen grad.
Når det så er sagt, så kan jeg sagtens se hvad du siger. Måske man kunne opnå kompromis hvor de ældre var med i en forening der var mellemled mellem den enkelte ældre og hjemmeplejefirmaerne. På den måde kan man have fælles forhandling og personlig indflydelse.
Hej Esben,
Jeg har lidt svært ved at følge din logik, så jeg tror der er nogle ting jeg mangler at få formuleret ordentligt, og af det følger nok nogle forskellige fortolkninger af hvad vi lader være usagt.
Din observation omkring relativ forhandlingsstyrke mellem store firmaer og enkeltpersoner er nok mest gældende når muligheden for at takke nej til det store firmas tilbud udebliver.
I den situation jeg umiddelbart forestiller mig, så står enkeltpersonen som forbruger med en pose penge i hånden og kan derefter selv vælge hvem der kan få lov til at levere den ydelse der passer dem bedst. Hvis de bliver skuffet over hvad de får leveret, i forhold til hvad de følte de blev lovet kan de fyre deres leverandør og vælge en anden.
Samtidigt står den kommunale hjemmepleje som en tone-angivende service og tilbagefaldsløsning. Så de store firmaers mulighed for at hæve prisen eller forringe servicen er yderst begrænset, da de kun kan fastholde deres kunder så længe de leverer noget der er bedre. En af de usagt antagelser fra min side er bl.a. at man som plejekunde har muligheden for at fyre sin leverandør med rimeligt kort varsel.
Jeg har meget svært ved at se hvordan en sådan model skulle være lig med den amerikanske privat-forsikringsmodel (antager du snakker om deres hospitalssystem), hvor man er bundet til at tegne forsikringen før man har brug for den, og når først et sygeforløb er gået igang må man bare håbe man valgte rigtigt (hvis man altså fik et valg).
Hej Tommy og tak for et glimrende oplæg.
Jeg har selv puslet med lignende tanker og finder ideen rigtig god. Jeg kan nu godt følge Esben i hans bekymring når det kommer til om en person kan forhandle med større velorganiserede virksomheder, men samtidig følger jeg glimrende din tanke omkring et basalt kommunalt tilbud som anker for diverse uheldige privat eventyr.
ang. problematikken med at uendelige firmaer skyder op og tilbyder service, så forstiller jeg mig at der skal konstrueres en sorterings mekanisme og kvalitetskontrol. Dvs. dels skal der være en konstruktion der tillader Jens Jensen at søge ud fra hans særlige kriterier og derved sortere i udbud og dels skal der være en feedback mekaniske der afstemmer om folk modtager en fin service i henhold til de penge de bruger på sagen.
Her bliver problematikken så at det heller ikke må være for kompliceret for de ældre eller alternativt så skal familie og evt., for den ældre, velkendte kommunalarbejdere hjælpe de ældre med at sortere og vurdere
Send en kommentar