Økonomer og deres modeller

Igår eftermiddags hørte jeg nyheden om at der var risiko for sne om aftenen, og blev lidt glad, her til morgen kunne jeg konstatere at nogle enkelte af mine venner rapporterede sne i deres facebook-feed, mens vi andre blev snydt. Det er egentlig en ret god indledning til hvad jeg vil skrive om i dag, for vi skal nemlig snakke om de forskellige fags evner indenfor forudsigelser. Dette er en fortsættelse af mit forrige indlæg omkring neoliberale tåbeligheder hvor der blev efterspurgt nogle lidt mere dybdegående argumenter.

Økonomer og deres modeller

Økonomer er rigtigt glade for at bygge modeller, pille lidt ved de indstillinger de har på modellen, sammenligne imellem deres forskellige modeller og derfra konkludere om noget vil være en god eller dårlig ide. Det virker jo rimeligt tilforladeligt, hvis man tror på at de modeller er nogenlunde pålidelige, jeg har sjældent hørt nogen økonomer påstå at de skulle være andet, selvom de hvis man virkeligt går dem på klingen vil indrømme at deres model måske har nogle enkelte blinde vinkler, men at det selvfølgelig på ingen måde invaliderer de resultater de er kommet frem til.

Meteorologer

Før vi går videre vil jeg lige vende tilbage til eksemplet med vejrmeldingen. Meteorologer er nemlig også rigtigt glade for modeller. Tilbage i starten af sidste århundrede, var der nogen der opdagede at med deres daværende kendskab til fysikkens love, så kunne de, givet tilpas mange informationer omkring luftfugtighed, temperatur, lufttryk og vindretning, med en vis sandsynlighed forudsige om det ville regne i et givent område indenfor den nærmere fremtid. Meteorologi er funderet i hårde naturvidenskabelige love omkring termodynamik, og med det i hånden kunne de til stadighed lave mere indviklede modeller til at forudsige vejret.

Edward Lorenz opdagede at selv bittesmå ændringer i de informationer de anvendte i deres vejrmodeller, kunne give voldsomt forskellige resultater. I 1961 var han i gang med at genkøre en kendt prognose på en computer og for at spare tid, så nøjedes han med at indtaste .506 i stedet for 0.506127, resultatet den spyttede ud var voldsomt anderledes end hvad man fik hvis man gav den det fulde tal. Det var starten på en matematik-gren kaldet Kaos teori, og uden at grave dybere i det kan jeg fortælle at den gør livet svært for på både meteorologer og økonomer. En af definitionerne på et kaotisk system er at bittesmå ændringer i de oprindelige betingelser kan have en markant forskel på effekten. Populært formidlet som sommerfugle-effekten, hvor det at en sommerfugls blafren med vingerne i Brasilien kan betyde at de får tornadoer i stedet for solskin i Texas 4 uger senere.

I kælderen hos DMI står en af landets kraftigste supercomputere og regner i døgndrift på vejrmodeller, de har adgang til hundredvis af vejrmålingsstationer over hele landet, der sender data til dem mange gange om dagen og de får satellitbilleder ind i en lind strøm. Når de laver en vejrprognose, så får de hele tiden øjeblikkeligt feedback, der hjælper dem til at se hvor meget de skød forbi målet og derefter tilpasse modellen så den bliver en lille bitte smule mere præcis. Samtidigt står de på mål for hele Danmark, for har vi planlagt en skovtur når de har lovet godt vejr og det så siler ned hele dagen, så er dem vi giver skylden. Meteorologi er blevet bedre, meget bedre, men det er bare stadig ufatteligt langt fra at være noget man kan stille sit ur efter. De har måske fået nogle tal ud af deres model der siger 35% chance for sne, 40% chance for regn og 20% chance for tørt men overskyet og 5% chance for skyfrit. Så de går på t.v. og siger "der er risiko for sne i aften", fordi deres model siger at der er 35% for at der er nogle fjolser der stadig drøner rundt på sommerdæk der bliver overrasket i trafikken og vi andre bliver skuffede over at et snedækket Danmark er udeblevet lidt endnu.

Tilbage til økonomerne

Som jeg startede med at skrive, så er økonomerne rigtigt glade for deres modeller og de arbejder også med indviklede systemer hvor mindre ændringer kan have enorme konsekvenser. Herefter slutter sammenfaldene dog.

• Meteorologer arbejder med data der er få sekunder gammelt, økonomernes modeller bliver fodret med nye informationer hvert 3-6 måned, når de forskellige regnskabstal for det foregående kvartal bliver samlet ind.
• Meteorologer har ufatteligt mange datakilder, som alle er leverer præcise informationer i både tid og værdi, økonomernes modeller får klumper af gennemsnitsværdier og estimater fra forskellige steder.
• Meteorologer arbejder ud fra hårde naturlove som er efterprøvet og bevist utallige gange, og økonomerne bygger på "vi mener at kunne se en sammenhæng imellem a og b, sådan for det meste" regler. Økonomi er en samfundsvidenskab, selvom de meget gerne vil lade os glemme det.
• Meteorologer får øjeblikkeligt feedback på deres modeller, de kan se ud af vinduet om det rent faktisk regner når de har forudsagt regn eller se satellitbilleder for at opdage hvordan tingene rent faktisk gik på den store skala, økonomerne må vente til næste hold data og selv der vil de rent faktisk have svært ved at sammenligne deres modeller med virkeligheden.
• Meteorologer prøver kun at forudsige hvordan vejret vil arte sig indenfor de næste 24-72 timer og gisne om hvordan tingene vil være om 2 ugers tid, økonomerne vil gladeligt forudsige hvordan tingene ser ud om 10-15 år og konsekvenserne af enhver given handling på denne hypotetiske fremtid.

At spå om fremtiden

Det første stykke visdom som alle får at vide hvis de nærmer sig et aktiemarked er at "tidligere resultater er ikke en indikator for fremtiden". De der er vant til at investere penge på aktiemarkederne, kunne aldrig drømme om at basere deres handler på modeller og prognoser fra økonomer, uanset om det spekulationer på nogle få timer frem i tiden eller reelle langsigtede investeringer.

Jeg personligt tillægger næsten ingen værdi til økonomernes evner til at spå om fremtiden, og med de kendsgerninger jeg har fremlagt her, håber jeg at det er en opfattelse vi kan få udbredt lidt mere. Ydermere er det helt utroligt pinligt når det kommer frem at den primære model (DREAM-modellen) økonomerne bruger til at rådgive landets ledelse med, desværre mangler information omkring gevinster på offentlige investeringer, og derfor universelt råder til skattelettelser frem for investeringer. Selv uden så enorme huller, vil deres model være en yderst tvivlsom størrelse, men sjovt nok bliver hullet brugt som et argument for at den jo tydeligvis må være helt fin til andre beregninger.

Hvis vi vil skabe fremdrift i Danmark, så er vi nødt til at være både fornuftige og modige. Vi er nødt til at vælge hvilken sti vi gerne vil træde ned af i fremtiden og så investere derefter. Hvis vi bliver ved med at gemme os bare økonomernes regneark og modeller mens vi fortæller os selv at nationaløkonomi er det samme som et husholdningsbudget, så ender vi med endnu et årti fyldt med visionsløs politik mens det Danmark vi kender og holder af langsomt forfalder omkring os. Jeg er ved at gøre mig klar til at kæmpe for det, og jeg håber også jeg får inspireret nogle af jer andre til at slutte op om det, for det her gælder os alle, og jeg kan garantere at der skal mere end bare min indsats til før der sker noget.