Klar til borgerløn

Da jeg oprindeligt hørte om denne ide var jeg skeptisk. Meget skeptisk. Det må jeg nu erkende har ændret sig. For lige at opsummere for de uindviede. Borgerløn, eller basisindkomst som det også bliver kaldt, handler om at alle voksne borgere i landet skal have en grundydelse man kan overleve på. Den skal gives uden nogen forpligtelser eller begrænsninger. Selv til folk i arbejde. Det vil lette administrationen enormt.

Hvordan gør vi det?

Min tanke er at vi sløjfer personfradrag og beskæftigelsesfradrag for alle. Danske statsborgere over 25 år får skattefrit sat 7.800 kroner ind på deres nemkonto hver måned. Det svarer til normal kontanthjælp efter skat. Statsborgere mellem 18-25 år vil få sat 4.850 kroner ind. Det svarer til SU'en efter skat. Samtidigt rydder vi op i alle de særlige støtteordninger vi har rundt omkring i Danmark. Nogen af de mere målrettede ordninger skal selvfølgelig bevares. Enlige forsørgere, handikappede og andre med særlige behov skal stadig have den støtte de har brug for. A-kasserne må klare sig uden statsstøtte i fremtiden. På den måde kan de selv definere præcis hvad for en ydelse de vil tilbyde deres medlemmer.

Begrænsninger?

Jeg forestiller mig at der skulle være nogle enkelte begrænsninger. For at kunne modtage borgerløn skal man bo i Danmark. Og man skal være dansk statsborger. Hvordan den skal grejes m.h.t. EU er endnu uklart. Jeg er dog sikker på at det kan lade sig gøre, hvis viljen er der.

Har vi råd til det?

I praksis er det danske samfund allerede indrettet efter borgerløn. Man kunne opnå nogenlunde samme effekt ved tre simple ændringer af kontanthjælpen.

1. Fjern formuekravet (det der siger at du skal være HELT på røven før du kan få kontanthjælp).
2. Fjern kravet om at man skal søge arbejde.
3. Fjern gensidig forsøgerpligt.

Det vil koste noget at fjerne punkt 1 og 3. Og vi sparer penge på punkt 2.
Overgangen til borgerløn vil simplificere reglerne enormt og sikkert spare os noget på kommunernes lønkonto.

Vil folk stadig arbejde?

Absolut. Man vil altid være bedre tjent ved at arbejde. Samtidigt gør det det nemmere at starte egen virksomhed. Når man starter op skal man typisk kunne klare sig i 6-12 måneder uden indtægt. Det bliver aldrig muligt for en kontanthjælpsmodtager. På borgerløn kan man bruge tiden til at få virksomheden til at fungere, uden at sulte. Med borgerløn har vi pludselig 200.000 potentielle iværksættere. De går straks fra at være passiviseret i jobsøgningsmøllen til at blive sat fri.

Det er selvfølgelig langt fra så simpelt. Der vil være en større omstilling. Alle overenskomster og ansættelseskontrakter skal genforhandles med borgerløn i mente. Skatteprocenten på arbejde bliver nok også en smule højere. Alligevel tror jeg dette vil være den rette vej at gå. Vi går en fremtid i møde hvor der til stadighed vil være perioder hvor vi har mere arbejdskraft end der er behov for. At forsøge at dæmonisere dem der er endt på sidelinien er en dødssejler.

På gæsteophold i Danmark

Når jeg tænker tilbage på min tid i Danmark får jeg en klump i halsen. Det er nu næsten et årti siden. De tog imod os da vores hjemland var i krise. Borgerkrigen hærgede og folket blødte. Vi var mange der flygtede. Kun nogen af os kom til Danmark. Resten endte i flygtningelejre. Der fik de lov til at rådne op. Da krigen sluttede blev de smidt hjem. Fire år ældre. Arene på sjælen ubehandlede. Typisk i værre stand end da de flygtede.

Danmark var anderledes. De tog imod os. Børnene kom i skole. De voksne lige så. Målet var altid klart. Når krigen sluttede skulle der genopbygges. Målet var at klæde os bedst muligt på til den opgave. Mange af os havde ar på sjælen. Sådan er det når man har oplevet krigen tæt på. De sørgede for krise-psykologer til os. Og lærte os op i psykologi. Så var vi bedre rustet til at hinanden. Både i lejren og da vi kom hjem igen.

Vi fik lov til at dyrke vores egen kultur, samtidigt med at den danske bød sig til. På den måde kunne vi opretholde vores egne traditioner. Vores børn kendte vores historie. Det var først da vi kom hjem at vi indså hvor meget Danmark havde vokset på os. Således fejrer vi jul nu. Selvom det er umuligt at opdrive et grantræ i vores ende af verden. Vi lært at hygge om hinanden. At respektere hinandens forskelle.

Da krigen endeligt sluttede drog vi hjem i samlet flok. På den måde kunne vi trække på hinandens styrke. Danmark leverede mere end bare en flybillet hjem. De var dedikeret til at sikre os en god start på vores genopbygning. De sendte os hjem med mad og byggematerialer. De sørgede for medicin og rådgivning. Landsbyen blomstrede hurtigt da vi kom tilbage. Vi var klar til at tage fat. Til at bygge nyt. Og til at sikre at det skete på en ordentlig måde. Vi døbte vores landsby Dannely. Som så mange andre hjemvendte flygtninge, husker vi hvem der hjalp os i nødens stund. I den henseende er det lille kolde land mod nord en perle over alle.

Min pointé

Der vil altid opstå situationer rundt omkring i verdenen der tvinger folk på flugt. Hvordan vi håndterer det er op til os. Vi kan enten se det som en sur tjans. Hvor vi alle skal tage os af vores pulje af flygtninge der skal opbevares i en årrække. Eller vi kan vælge at investere i dem. Se det som en mulighed for at sprede dansk kultur til fjerne egne. Mens vi hjælper folk der har mistet alt.

Historien har en tendens til at gentage sig selv, indtil nogen gør noget anderledes. Lande hærget af borgerkrig er sårbare overfor korruption, ambitiøse diktatorer og rabiate ekstremister. Den bedste måde at forhindre det på, er at sikre at folk tror på fremtiden. At de ved at tingene bliver bedre. At de har noget at arbejde hen imod. En grund til at stå imod. Det er en proces jeg er overbevist om at vi som nation kan hjælpe dem med. En hjælp til at hjælpe sig selv. Og når de rejser sig fra tidligere nederlag vil de stå stærkere end før. Og verden som helhed vil være et bedre sted at være.

Danmark og EU

Mit forhold til EU er tvetydigt. På den ene side kan jeg godt se den nytte vi har af et samlet Europa. På den anden side er jeg meget kritisk overfor de institutioner som EU har udviklet sig til. Min selvopfattelse er stærkt knyttet til at være dansk, sekundært at være nordisk. Jeg kan dog sagtens forholde mig til at fred i Europa er noget der bunder i samarbejde og handel. Noget som EU i den grad er stærke til. Omvendt, så har de nordiske velfærdsstater trænge kår under i et Europa der kærer til laveste fællesnævner.

En klog mand har sagt noget i denne retning: "Alt hvad der bliver opfundet før vi fylder 20 er en selvfølge. Alt hvad der bliver opfundet inden vi fylder 40 er den fagre nye verden. Alt hvad der bliver opfundet derefter er imod naturens orden." Jeg har det lidt på samme måde med EU. Alle de afstemning der har været om EU er blevet foretaget før jeg fyldte 20. Derfor virker det umiddelbart naturligt at vi har åbne grænser og fri handel. I det sidste årti har jeg generelt været for EU. Jeg er vokset op i en tid uden krig. Jeg bor tæt på Sverige. Og jeg ved at Danmark og Sverige er de to lande i verdenshistorien, der har haft flest krige indbyrdes. I dag virker en krig med Sverige utænkeligt. En stor del af grunden til dette er EU.

På samme måde tror jeg at en egentlig europæisk union nok skal kunne lykkedes hvis man giver den tid nok. Jeg kan godt forstå at det skulle gå relativt stærkt i starten. Vi havde Sovjetunionen og USA på hver sin side under den kolde krig. Hvis Europa skulle kunne undgå at blive opslugt af parterne, var det nødvendigt at stå sammen. Da Sovjet kollapsede, blev det en prioritet at indlemme en masse af Østeuropa i EU før Rusland igen fik imperialistiske ambitioner. Alt dette blev gjort i hast, og resultatet er at en del af medlemslandene nu overvejer at daffe af igen. Særligt Storbritannien varsler en snarligt afgang fra EU.

Jeg tvivler egentlig på at briterne rent faktisk ønsker at forlade EU permanent. De ønsker bare at der bliver ryddet grundigt op i de institutioner som udgør EU. Lige som jeg ønsker det. De forsøger så at lægge lidt pres på processen ved at true med at forlade unionen. Jeg har kun lidt kendskab til de indre linier i EU. Alligevel har jeg svært ved at forestille mig at EU vil få ryddet op, før briterne er smuttet. Lige som Schweiz vil de nok stadig være ret meget med på sidelinien. Om Danmark kunne gøre det samme er jeg usikker på.

Som det er lige nu, tror jeg vi er bedre tjent med at holde igen med vores EU engagement. Vi er bedre tjent med at være et lille land der kan tilpasse sig hurtigt. Alternativet er at koble sig på supertankeren EU, som en knold i toppen af Tyskland. Vi skal stadig arbejde for et bedre EU, et mindre bureaukratisk EU og når et reelt samlet Europa kommer på tale, skal vi sikre os at der er blevet ryddet grundigt op i det indre cirkus først. Hvis de kommer med en 3-5 siders EU forfatning der skal være grundstenen i et samlet Europa, så har jeg håb. Kommer de med 300 siders traktat, ser jeg hellere at vi danner en simplere og mere robust union blandt de nord-europæiske lande.

I forbindelse med EU skal vi snart til valgurnerne og stemme om en europæisk patentdomstol. Umiddelbart agter jeg at stemme nej. Så længe EU er sådan et bureaukratisk helvede som det er, virker det som en dårlig ide at udbygge tingene. Oven i det, er det måske på rette tid at få revideret patentsystemet. Poul Henning Kamp har skrevet en række dybe og indsigtsfulde indlæg omkring patenter. Det sidste indlæg i rækken er her. Det starter med en fin oversigt over hele serien, så man kan læse sig klog på emnet.

Tobinskatten er symptombehandling

I stedet for at prøve at stoppe højfrekvenshandlen ved at sætte en lille skat på transaktioner, bør vi overveje hvor meget nytte den daglige handel på børsen rent faktisk gør. I realiteten er der meget lille forskel på folk der er ludomaner og spekulanter. Den ene spænderer deres dag på travbanen. Den anden på børsen. Begge satser en masse penge på den umiddelbare fremtid. Forskellen er at på travbanen sørger bookmakeren for at få sin andel, så den samlede gevinst bliver mindre for hvert løb. På børsen vokser det samlede antal værdier. Så den gennemsnitlige spekulant beholder sit indskud og kan lege videre dagen efter.

På det finansielle marked er der 3 niveauer af aktører.

Det første niveau er investorerne. Typisk pensionsfonde eller private folk med penge. Det er dem der skyder penge ind i firmaer når de prøver at rejse kapital til at udvide forretningen.
De handler også indbyrdes, ved at overtage hinandens investeringer så dem der ønsker at trække sig ud af en investering kan gøre dette og dem der ønsker at overtage den ligeledes har den mulighed. Folk på dette niveau tjener deres penge på at en investering med tiden bliver mere værd. Deres tidshorisont er måneder og år. Oftest flere år.

Det andet niveau er spekulanterne. De køber og sælger dagligt. Typisk sidder de med aktierne i få minutter eller timer. Ind i mellem dage, hvis det er før en stor nyhed. De tjener deres penge på at gamble på fremtiden. De penge spekulanterne tjener er penge som investorerne går glip af. For at spekulanter kan tjene deres penge er det nødvendigt at et marked er ustabilt. Jo mere priserne går op og ned, jo større er potentialet for at tjene kassen.

Det tredje niveau er robotterne. De bliver ofte kaldt for højfrekvens handlende. En robot ejer kun sine aktier i nogle få mikro-sekunder af gangen. Når prisen er på vej op, køber de aktier og sælger dem igen til en mikroskopisk højere takst. Det samme gælder når prisen er på vej ned. Ideen virker fordi robotterne er hurtigere end normale investorer og derfor kan klemme deres handler ind imellem de normale handler på børsen. Robotterne tjener deres penge ved at udhule spekulanternes fortjeneste. I praksis så hver gang en spekulant eller investor handler aktier, så har robotterne presset prisen en lille smule højere op eller ned. For hver handel en robot laver tjener de kun en lille bitte smule, men robotterne kan lave ufatteligt mange handler i minuttet. Resultatet er at omsætningen på en børs stiger helt ekstremt når robotterne laver deres indtog.

Hvad er en tobinskat?

Tobinskatten er en lille bitte skat på hver enkelt børs transaktion. Det vil gøre livet surt for robotterne. At få en 5 kr afgift pr. handel er småting for en investor der lægger 100.000 kr på bordet og forventer at kunne sælge for 250.000 kr efter ti år. For en robot der køber aktier for 100.000 kr og forventer at kunne sælge dem for 100.001 kr efter nogle få mikrosekunder, så er det gift.

Bankerne, som typisk er dem der ejer robotterne, siger at det vil skade investorerne. Det de i den sammenhæng ignorerer er at robotterne allerede fungerer som en tobinskat. Hver eneste gang en ærlig investering finder sted, har robotterne taget en lille del til sig selv. Så en tobinskat kan sagtens indføres. Den vil give nogle penge, men den del er egentlig underordnet. Det der er vigtigt er at få stoppet robotterne.

Hvorfor er robotter skidt?

Spekulanter tjener deres penge på at markedet et ustabilt. Jo mere tingene går op og ned, jo bedre. Robotterne tjener deres penge på spekulanterne. De har en tendens til at forstærke de markedsudsving der er. I det store hele er det mest et spørgsmål om at spekulanterne kæmper om at snyde hinanden og investorerne, mens robotterne står i baggrunden og tager deres andel. I min optik er robotterne kun et symptom på et underliggende problem. I stedet for at stoppe robotterne, skal vi rette skytset mod spekulanterne.

Spekulanterne bruger enorme kræfter på at manipulere markederne til deres egen fordel. Det er decideret skadelig virksomhed til egen fordel og vi bør søge at dæmme op for det. Dette kan bedst illustreres med dette eksempel:

Mit forslag går på at lovgive således at værdipapirer først kan sælges videre efter én uges ejerskab. Det vil begrænse spekulanternes daglige jagen efter profit og totalt knuse robotternes aktivitet. Det er også helt indtægtsneutralt, så vi undgår hele den debat om at det bare er en ny indtægtskilde for staten.

En sådan ændring vil sætte en voldsom dæmper på børs-aktiviteterne. Sikre en større del af overskuddet går til dem der rent faktisk har hjulpet med til at skabe værdierne og bremse op for de problematiske bivirkninger som automatiseret aktiehandel kan have. Så lad os endelig få det indført før bankerne får skubbet os ud i endnu en krise.

Indvandring skader integrationen

Det er min holdning at den fortsatte tilkomst af fattige indvandrere er den største hindring vi p.t. har for en succesfuld integrationsindsats. Indvandring kan gavne et land enormt, for en tid. Man kan sige at indvandring er at bytte kulturel integritet ud med god arbejdskraft. Og det kan være en enorm god handel. Da det begyndte i 70'erne havde Danmark brug for arbejdskraft og de indvandrere der kom til landet havde et arbejde allerede inden de ankom. På den måde kan et samfund sagtens absorbere en stor indvandring. Så længe der er arbejde til alle, så vil nye tilflyttere gøre alle rigere og integration er nemt og ganske smertefrit.

I dag er tingene anderledes. Behovet for ekstra arbejdskraft er forsvundet. Vi har en udfordring med arbejdsløshed, som fra politisk side bliver holdt kunstigt højt. Og vi har et integrationsproblem. Eller rettere, vi har et samfundsproblem, som folk vil kalde for et integrationsproblem. Når kristne fundamentalister prøver at få fjernet den frie abort, så er det et oplæg til samfundsdebat og udtryk for ytringsfrihed. Hvis muslimske fundamentalister vil arbejde for at få indført Sharia-lovgivning i Danmark, så er de i gang med at forgribe sig på Danmark og skal sendes hjem til deres eget land. Også selvom de måske er født og opvokset i Danmark.

Der vil til alle tider være dedikerede religiøse tilbedere der forsøger at gennemtvinge deres livssyn på os andre. Nogle ønsker at indskrænke den enkeltes frihed, nævnt ovenfor. Andre vil gerne have en særstatus eller særlige rettigheder. For tiden er det "retten" til at skamfere deres egne børn kort efter fødslen. Begge dele er jeg imod. Religion bør praktiseres under hensyn til almen anstændighed. Og det betyder at der er visse elementer vi hverken kan eller skal acceptere. Det var egentlig et sidespring. Min pointe var rent faktisk at for alle andre religiøse sær-synspunkter end de muslimske, kan vi finde ud af at behandle det fornuftigt. Hvis der er muslimer involveret er det pludselig et integrationsproblem.

På samme måde har vi en masse sociale udfordringer, særligt i blandt de mellemøstlige mindretal i landet. De mennesker kan og skal vi gøre noget for. Og kilden til at gøre noget ved dem er at lukke for yderligere indvandring. I modsætning til tidligere sociale problemer, så er det i dag stort set umuligt for en førstegenerationsdansker at lægge sine forældres ophav fra sig. Selv hvis de tager en højere uddannelse, holder sin sti rent og knokler hårdt vil de stadig skulle stå på mål for hvad 300.000 andre mennesker kan finde på at dumme sig med.

Så længe der stadig kommer nye indvandrere med en svag social kapital til landet, så vil de folk der prøver at komme videre i livet blive holdt nede. Derfor mener jeg at vi skal dæmme op for indvandringen. Det skylder vi de første og anden generationsdanskere der er i livet og til dagligt bliver diskrimineret og lagt for had. Lad os få lukket grænserne for en periode og få gjort Dansk folkepartis rabiate fremmedhad til skamme.

Der er muligvis nogen der ville mene at det var diskriminerende på den måde at lukke grænserne, kun for de fattige. Det vil jeg egentlig give dem ret i. Vi er bare nødt til at sikre at tingene fungere på hjemmefronten før vi prøver at hjælpe resten af verdenen. Helt konkret har vi en usundt høj ledighed og et stigende problem med racisme. At lukke flere mennesker ind i landet for at kunne klare sig på offentlig forsøgelse er at gøre alle en bjørnetjeneste. Det skader alle de ledige som søger et job. Det skader integrationen og det skader de mange førstegenerationsdanskere der kæmper for at blive en del af samfundet.

I DFs verden er første skridt at lukke grænserne. Andet skridt er så at sende dem alle hjem igen. Hjem til hvad spørger jeg bare? Vi snakker om folk der er født og opvokset i Danmark. De har absolut lige så meget ret til at være her som alle andre. At snakke om udvisning eller hjemsendelse af danske statsborgere giver ingen mening. Lad være med at acceptere DF og LAs løgnehistorier om at det er en udvalgt minoritet der er skyld i det hele. Det er et røgslør der kun tjener til at skjule at en stadig større del af Danmarks velstand bliver koncentreret på stadig færre hænder.

På samme tidspunkt kan vi spørge os selv hvor meget vi virkeligt tjener på at have østeuropæiske håndværkere gående til slavelønninger, samtidigt med at vi skal betale understøttelse til danske håndværkere. Det virker lidt som en løsning der handler om at købe billigt og tørre regningen af på alle os andre. I stedet burde vi se at få indført kædeansvar og gjort en målrettet indsats imod social dumping.