At stemme blankt

Som en naturlig følge af at jeg går og føler mig politisk hjemløs for tiden, kommer diskussionen om det så også er oplagt at stemme blankt når det kommer til valgperioderne, for at vise sin utilfredshed. Jeg kan sagtens følge tanken om at det sender et budskab, desværre er det et budskab der er gratis at ignorere. Mandaterne eller pladserne i byråd og regionerne bliver jo stadig fyldt op, og det stadig med de samme kandidater som vi gerne så kasseret. Folk havde i årevist stemt blankt for at sende et budskab, og resultatet deraf er nu at i officielle stemme-optællinger der bliver blanke og ugyldige stemmer sidestillet. Så i stedet for at det ser ud som om man har givet et solidt politisk budskab om utilfredshed med udvalget, så ser det ud som om at man mangler de motoriske evner til at udfylde en stemmeseddel korrekt.

Om man stemmer blankt eller helt undlader at stemme er for det politiske valg-apparat det samme. Kommunal og regionsvalgene har historisk haft en deltagelse på under 60%, så når du overvejer at stemme blankt, så husk på at der allerede er 40%+ af befolkningen der gør det allerede, og det har gjort lige nøjagtigt nok indtryk til at der bliver brugt penge på busreklamer for at stemme til valget, men historien om "at folk er for dovne til at stemme" er på ingen måde blevet anfægtet. Der er ingen der har overvejet at grunden til at folk undlader at stemmer måske er fordi de føler at det er nytteløst eller bare at udvalget af kandidater og mærkesager er for tyndt?

Jeg kan sagtens forstå folk der læser op på emnerne, vurderer kandidaterne og derefter forkaster dem alle som en. Det er acceptabelt i min bog, hvis udvalget er noget skidt, så kan man godt takke nej første gang. At stemme blankt kommer dog også med en forpligtigelse. Som borger i et demokratisk samfund, så er det bydende nødvendigt at man derefter tager ansvar og gør en indsats for at sikre at der bliver rettet op på manglen før næste valg. De fleste vil insistere på at de er uegnede til at være politikere, men der er forskel på at være politisk aktiv og at være politiker. Det er ude i de enkelte partiforeninger at grovsorteringen af hvem der skal stå på stemmesedlen foregår. Det er også værd at huske på at de fleste af os har 3-4 ting vi både har en holdning til og finder vigtigt. Lige som jeg skriver her for at blive klogere på mig selv, og få udfordret nogle af mine holdninger, så er det internt i partiforeningerne diskussionen lever. Det er her man arbejde for at sikre at ens kandidat har styr på de ting man selv finder vigtigt og sørger for at der sker noget på den front. Når først de forlader de "trygge" rammer indenfor partiforeningen så ændres samtalen fra at være en diskussion til at være en debat. Målet er nu at få ret, og at vise alle andre at man har ret.

Når vi føler vi bliver angrebet, så falder vi nemt tilbage til "kæmp eller flygt" refleksen. Det samme sker i en debat når vores holdninger bliver anfægtet, enten så får vi travlt med at forsvare os, benægte fakta eller komme med et modangreb, sjældent er svaret "det lyder nyt for mig, fortæl mere, kan være jeg har taget fejl alt denne tid". I en intern diskussion er det muligt at blive klogere, ændre sin holdning og nå frem til en bedre løsning end hvad man kan udrette når man samtidigt skal tage sig godt ud overfor alle tilhørerne. Så derfor er det også centralt hvis man skal have de folkevalgte til at ændre deres holdninger til det bedre at man engagerer sig med dem på i et forum hvor de har mulighed for at blive klogere på tingene uden at miste ansigt, hvor de kan svare ærligt tilbage, lufte bekymringer og generelt tygge på tingene. Dette uden at de senere får deres usikkerhed og åbenhed brugt mod dem når de skal til at føre valgkamp og offentlige debatter hvor modstanderne på ingen måde er interesserede i at blive klogere. Ligeledes er det vigtigt at de holdninger er noget man får bearbejdet før de er blevet "hærdet" gennem offentlig debat.

Når det kommer til stykket, så er vi alle lidt ansvarlige for at S, SF og R er fløjet langt langt mod højre. Ingen af os fik fingeren ud, tog snakken med kandidaterne og forklarede hvorfor en ide som f.eks. "nyttejobs" er en skidt ide. Det er nok af den samme grund at jeg kan se i DR's kandidat-test af det kun er kandidater uden for de store partier(enhedslisten har ingen kandidater opstillet i Hillerød) der har svaret "meget uenig" til spørgsmålet: "Det er en god ide at sætte kontanthjælpsmodtagere til at udføre nyttejob som for eksempel at rydde sne og feje fortove for en løn, der svarer til kontanthjælp". Hvis nogen skulle være i tvivl om hvorfor det er en horribel ide, så kan det også formuleres således: "Syntes du at det er en god ide at tvinge folk til at udføre hårdt fysisk arbejde på alle døgnets timer til en løn på under 40 kroner i timen, uden basale rettigheder så som retten til ferie, mulighed for at spare penge sammen(held og lykke med det når du får 40 kr i timen) og løn under sygdom?" De fleste af kandidaterne fra partier på "venstre"-fløjen er delvist enig eller meget enig med den udtalelse. Selv de enkelte kandidater fra S, SF og Radikale der er delvist uenige med spørgsmålet, har smidt en bemærkning med der understreger at de syntes det er helt i orden at tvinge folk ud i nyttejobs, men at de er lidt uenige med om f.eks. snerydning nu er det rette at sætte dem til.

Da lærerkonflikten kørte på sit højeste, var der en del folk der opfordrede lærerne til at melde sig ind i den lokalforening der havde opstillet Bjarne Corydon, så de kunne sørge for at hans mulighed for at genopstille til næste folketingsvalg blev fjernet. Han skulle ganske enkelt stemmes ud af kandidatlisten. Den slags virker selvfølgelig kun hvis man så også sørger for at finde nogle andre kandidater der kan tage hans plads, men det er reelt mere af den slags der skal til for at få os tilbage i den rette spor. Alternativet er at oprette et nyt politiske parti som f.eks. Forenede Demokrater og så vente på at de vildfarne partier kravler under spærregrænsen.

Indenfor IT-udvikling står vi ofte i en situation hvor vi kan vælge imellem at prøve at bygge videre på det gamle system med hvad det måtte have af skavanker, eller lave et helt nyt system fra bunden af. Det typiske valg er at starte på noget nyt, fordi det er mere spændende og umiddelbart nemmere. Man kan jo starte helt forfra uden at skulle tage stilling til alle de problemer det gamle system har. Ofte er dem der vælger at laver det nye, folk der har set hvor det gamle er nu, men ingen forståelse har for hvordan det mon er endt der. De starter så på en frisk, og bruger ret mange kræfter på at prøve at nå frem til det niveau det gamle system havde. Undervejs bliver nogle af de samme fejl gentaget, og forsøg på at undgå de fejl der eksisterede i det gamle system fører til at man i stedet løber ind i andre problemer. Hvis man er heldig ender man med noget nyt, måske bedre, men alt for ofte spilder man bare en masse energi på at genopfinde den dybe tallerken.

Det er nok det der gør at jeg hælder mere til at slutte mig til et af de etablerede partier, selvom de er groft på afveje med den politik de fører nu. Hvis man kan køre af sporet på 2-3 år, så bør det også være muligt at rette op på tingene igen på nogenlunde den samme tid eller måske lidt længere. Omvendt så tvivler jeg på at det er muligt at opbygge en velfungerende venstrefløj fra bunden af, på mindre end et årti og jeg tror det er længere end jeg tør vente, også selvom de givet vis vil undgå at have de samme pletter på deres omdømme (men helt sikkert får nogle andre i en fart når den tid kommer). Jeg er stadig i tvivl om det er Det Radikale Venstre eller Socialdemokratiet jeg bør slutte mig til, men uanset hvad skal støvet nok have lov til at lægge sig efter kommunal og regionsvalget før jeg træffer min endelige beslutning. Jeg vil nemlig gerne snakke lidt mere med nogen af de folk som er indenfor partierne først og de har sjovt nok ret travlt lige for tiden.