National stolthed på venstrefløjen
Den ting der nok absolut generer mig mest ved Dansk Folkeparti, er at de gennem deres navn og deres handlen har taget ejerskab for danskheden, og i samme ombæring tillader sig at definere den som ting jeg kan være rygende uenige i og skammer mig over. Det er et træk der er gået igennem for den nationalistisk højrefløj igennem tiden, man spiller på den nationale stolthed og når folk så har travlt med at kigge op på Dannebrog der står så flot og blafrer i vinden, så sniger man en masse snavs ind under næsen på folk, typisk ved at definere nogle uønskede elementer, enten ved opførsel, handikap , politisk overbevisning, etnisk herkomst eller seksualitet. Pludselig er der sat lighedstegn imellem national stolthed og homofobi, eller national stolthed og ekstrem racisme, og det er jeg helt abnormt ked af. Indtil videre har jeg valgt at beskrive mig selv som "socialliberalist", og i den beskrivelse er der intet der lugter af national stolthed.Socialisme er international
Den socialistiske bevægelse har fra starten haft et internationalt præg, det var en arbejderbevægelse der skulle forene folk fra hele verden og skabe fred og velstand over alt. Et absolut nobelt mål, men det betyder også at for rigtigt mange, så er socialister direkte fjender af en national identitet, alle socialistiske stater skulle forenes i et arbejderparadis der skulle omslutte hele verden. Historien vil vide at tingene fik en lidt anden drejning, men den oprindelige yderste venstrefløj mente at hvis de fik magten, så skulle Danmark straks underlægge sig Sovjetunionen, hvilket i bakspejlets klare lys, er en pænt skræmmende tanke. Nu er sovjet blevet fortid, men en del af det fællesskab der snakkes om, er stadig et der går på tværs af grænser og helst gerne så alle nationer nedlagt. Det giver god mening når man husker på at de forrige århundrede var domineret af to verdenskrige mellem nationer, ingen nationer, ingen til at bekrige hinanden, alle vinder. I den tidsperiode jeg er vokset op i, er det dog borgerkrige der dominerer billedet, så tanken om at afskaffe nationalstaterne virker overflødig eller direkte skadelig.Nationalisme ynder gerne at tage socialisme som gidsel, i stil med hvad Dansk folkeparti har gjort, hvor de hævder at støtte op om samfundets svage, mens de i virkeligheden dyrker en ren nationalistisk agenda. Nok snakker de om at tingene skal gøres bedre for alle, men når det kommer til stykket kan man få ret mange sociale forringelser gennemført, hvis man bare vil opføre lidt grænsebomme.
Liberalisme er hævet over landegrænser
Grundtanken i liberalisme er at sætte individet i centrum og fokusere på den enkeltes rettigheder. En af de rettigheder er retten til at rejse frit omkring. Historisk handlede det om at have lov til at forlade sin hjemstavn og søge lykken et andet sted, men den samme rettighed betyder også at det er problematisk for dem at insistere på at folk skal holde dig uden for et lands grænser. Generelt er de liberalistiske tanker orienteret på et niveau der hverken efterlader plads eller behov for national stolthed.Hvor socialisme ville forhindre krige ved at sørge for at alle var på samme hold, så vil liberalisme forhindre krige ved at afskaffe alle holdene komplet. Begge løsninger indebærer lidt at man kasserer ideen om at man tilhører et specifikt land. Det er så der jeg kan se at der er et hul i min selvopfattelse. Ingen af de ting jeg siger at jeg er, giver plads til at jeg kan kalde mig dansk og stolt af det. Og hvis man ser bort fra diverse ting som DF har gjort gennem tiden der får en til at blive voldsomt frustreret, så er jeg sku' stolt af at være dansk. Jeg er stolt af at komme fra et land som på trods af at være ganske lille, stadig formår at gøre en markant forskel ude i verden. Det gør mig glad når jeg ser Danmark blive brugt som et eksempel på hvor godt tingene kan gøres. Vi har nemlig så mange ting vi kan være stolte af, og det skal en flok navlebeskuende racister der mener at alting var bedre for 60 år siden lade være med at tage æren for.
Når jeg tænker på Danmark, så tænker jeg på et land som kan finde ud af hvile i sig selv. Et land hvor vi giver plads til at folk kan være forskellige, og samtidigt tager os af de svageste. Et land hvor alle får en fair chance i livet, til at tage en uddannelse, få et godt job og søge lykken. Et land hvor man kan tale frit og forvente at selv dem der er uenige med dig, forsvarer din ret til at sige din mening. Et land hvor vi oftere vælger at gøre hvad der er rigtigt frem for hvad der er nemt. Et land hvor folkestyre betyder at almindelige folk har en reel mulighed for at få indflydelse. Et land hvor vi forstår at knokle igennem for de ting vi tror på, men også slappe af og drikke en øl eller tre ind i mellem. Et land hvor vi er åbne for nye ideer og kulturer, men stadig holder fast på hvad der er rigtigt og forkert. Det er det Danmark jeg er stolt af, og det bør du også være.
Dansk Socialliberalist
Det bliver så den beskrivelse jeg vil bruge om mig selv fremover:- Jeg tror på at vi som samfund skal gøre hvad vi kan for at sikre den største personlige frihed til alle.
- Jeg tror på at hvis vi deles om at løfte de udfordringer der er i samfundet, så bliver det bedre for alle.
- Jeg tror på at vi kan skabe et Danmark som vi alle kan være stolte af igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar