Når selv grundlæggende rettigheder går tabt

Her kommer så en til bredside på den sociale front. Oprindeligt var dette forslag alene tænkt sig rettet mod enlige forældre fanget i systemet, men tiden har vist at hvis man undlader at tage et opgør med de ting der er åbenlyst forkert i samfundet, så får man bare mere fra samme skuffe. Fra 1. Januar vil samtlige kontanthjælpsmodtagere bliver underlagt samme kontrol og terror regime.

Når selv grundlæggende rettigheder går tabt

Denne ide tager egentlig bund i noget som en borgerlig ven (han var i Konservativ ungdom, men beskriver sig vidst mest som borgerlig uden parti nu til dags) sagde til mig i en diskussion omkring tilskud til enlige forældre på kontanthjælp. Han mente at tilskuddet var problematisk fordi det var indrettet således at en enlig forælder kun er berettiget til det tilskud så længe de er 100% enlige. Vi snakkede lidt om at det langt fra var hensigtsmæssigt men han kom med det absolutte guldkorn i snakken. Problemet bunder i at hjemmet egentlig er ukrænkeligt, og måden reglerne er indrettet på, så er enlige forældres hjem lige pludselig blevet et anliggende for social-arbejdere på kommunen. Jeg mener egentlig at der ligger en masse andre problemer med måden at støtten er indrettet på, men det grundlæggende problem falder faktisk tilbage til denne ene ting. Det er også den samme ting som nu bliver kernen i problemet for samtlige kontanthjælpsmodtagere efter 1. Januar.

Det handler egentlig om en grundlæggende rettighed til at have et privatliv. Det er også grunden til at jeg mener at DR-Licens skal nedlægges og som jeg i et senere indlæg vil gøre rede for hvorfor den digitale overvågning af os bør skrottes og folkene der har indført dem hensættes til "nyttejobs". For at vi som samfund og mennesker generelt kan fungere på en nogenlunde civiliseret facon, så har vi brug for at kunne skelne mellem hvornår vi er ude i offentligheden og hvornår vi trækker os tilbage til vores eget hjem, trækker gardinerne for og bare kan slappe af uden at skulle bekymre os for at nogen andre kan se hvad vi laver. Det er en grundlæggende rettighed at selv kunne vælge hvor meget af os selv vi rent faktisk deler med omverdenen. Når man laver regler der er afhængige af hvad der sker i dit privatliv, så som hvem der sover på din sofa eller hvem du vælger at søge kærligheden med, så er tingene helt galt afmarcheret.

Hvis vi ignorerer det grundlæggende forkerte i at diverse "enheder for socialt bedrageri" pludselig har lov til at snage i folks privatliv, så kan vi gå videre til at kigge på effekten af at reglerne er indrettet på den måde. Den simpleste og mest optimistiske effekt er at hvis en enlig forældre finder sig en kæreste og de gerne vil finde sammen, så skal de give afkald på den økonomiske støtte der bliver givet til enlige forsørgere. En støtte næsten alle er enige om er nødvendig for at familien kan fungere, og børnene får de ting de har brug for. Effekten er at hvis en enlig forælder finder kærligheden, så skal de, mens forholdet stadig er ungt, bede deres nye kæreste om at betale ~2.500 kr til deres samlever, for at undgå at børnene kommer i klemme. Et absolut urimeligt krav at stille, men det er stadig realiteterne. Det skal samtidigt nævnes at de fleste tolkninger af "hvornår man skal indberette sin ændrede samlivs-tilstand" er hvis kæresten overnatter mere end 3 dage på en uge. Det betyder at en enkelt forlænget weekend enten udmønter sig i at man kommer på spanden økonomisk, eller at man gør sig skyldig i socialt bedrageri.

De færreste vil argumentere imod at enlige forældre sjældent er dem der har mest overskud i hverdagen til at gå ud og søge kærligheden. Endvidere arbejde på at finde sig et fuldtidsjob, få styr på privatøkonomien igen og generelt grave sig ud af det hul det alt for ofte kan være at sidde som enlig forældre, både socialt og økonomisk. Nu har vi så også sikret at ethvert forsøg på at finde nogen at møde hverdagens udfordringer med, enten betyder at man skal føle sig som en prostitueret eller kriminel. Lige det folk har brug for i deres hverdag. Det bliver dog lige en tand værre endnu. Fordi reglerne er indrettet så tåbeligt som de er, med en helt uhørt høj risiko for at gøre sig til social bedrager, så er der en del folk der føler at det er helt i orden at mistænke folk for allerede at være det. Resultatet er at enlige forældre mere end nogen andre bliver afskåret fra at trække på deres sociale nærmiljø, det er nemlig pænt svært at bede sin nabo om at passe ungerne en aften så man kan tage på date, hvis det drastisk forøger chancen for at en af de andre naboer vælger at anmelde en til kommunen.

Løsningen på dette problem er selvfølgelig at ændre reglerne så diverse tilskud kan tildeles uden at folk risikerer at blive beskyldt for at være sociale bedragere bare fordi de har et familiemedlem på besøg fra den anden ende af landet i en uge. Situationen er kun blevet værre med den nye "reform", hvor man før kunne finde sammen 2-3 venner i en mindre lejlighed for at holde udgifterne nede og støtte hinanden, så betyder det nu at alle taber, værst bliver det hvis en af personerne rent faktisk får et arbejde. Jeg har svært ved at sætte ord på hvad den slags skal kaldes, socialt ansvarligt er langt væk, fremtidssikret endnu længere borte.

Lad os få rettet op på denne skændsel i en fart, både for de enlige forsørgere der har været fanget i situationen længe og for alle de mennesker der står til at komme alvorligt i klemme i 2014. De penge vi bruger på at betale ekstra børneydelser kan vi sikkert spare på ved at lukke ned for dyneløfter patruljer rundt omkring i landet.
----
Ting der er værd at diskutere:

• Gemmer der sig andre steder i lovgivningen hvor gode hensigter fanger folk på uhensigtsmæssig måde?
• Hvorfor har vi som samfund valgt at fremme en stikker-kultur til skade for alle?