fredag den 22. november 2013

Kapitalisme på godt og ondt

Inspireret af en diskussion omkring socialisme og hvad det kan indebære at kalde sig socialist blev jeg nødt til at skrive lidt omkring mine tanker omkring kapitalisme, både for min egen skyld, men også fordi der er en del forskellige tilgang til kapitalisme og jeg tror det kunne være gavnligt at få dem samlet sammen på et sted.

Kapitalisme på godt og ondt

Kapitalisme er i sin grundsten funderet i at hvis man giver folk friheden til at handle direkte i egen interesse, så vil de hurtigt finde frem til at gøre hvad der nu tjener dem bedst enten direkte eller ved at lave noget som andre folk er villige til at betale dig for. Tanken er at vi hver i sær har nogle ting vi er gode til og dårlige til, hvis vi alle skal lave alle opgaverne, så kommer vi kun så langt, men hvis jeg f.eks. er vildt god til at sy sko, og ret dårlig til at fikse taget på mit hus, så vil jeg enten kunne bruge en stor del af min tid på at knokle med mit utætte tag, eller jeg kan finde en som er god til at lappe tage og så sy et par sko til ham mens han laver mit tag. Jo flere par sko jeg får lavet, jo dygtigere bliver jeg og derfor også mere produktiv.

Det er almindelig arbejdsdeling og en naturlig ting der opstår i forskellige samfund når de bliver avancerede nok, der hvor kapitalismens styrke ligger, er i dens evne til at tilpasse sig folks skiftende behov. Hvis jeg er den eneste skomager i byen, så kan jeg egentlig kræve en vilkårlig høj pris for at sælge mine sko. Hvis jeg gør dette, vil der nok være en anden der giver sig i kast med også at producere sko, bare billigere, og så er jeg nødt til at sænke min pris igen, ellers køber alle jo deres sko af min konkurrent. Hvis folk begynder efterspørge høje støvler, så kan det være jeg kan tjene en masse penge på at fremstille dem, mens de andre skomagere stadig er i gang med at sy sandaler. Det handler derfor om at tilpasse sig hurtigt og imødekomme efterspørgslen.

Det gode

Kapitalisme har bragt enormt mange gode ting med sig. Den er absolut uovertruffen i at skabe velstand og imødekomme folks behov. Den belønner de folk med evner vi har allermest brug for og sikrer at de folk der tager initiativ til at skabe noget som folk eftertragter, også bliver belønnet og derigennem i stand til at skabe flere ting til at tilfredsstille vores behov. Fordi kapitalismen er konkurrencepræget, hjælper den os til at satse på de processer og metoder der er mest effektive, således at vi som samfund kan blive ved med at udvikle os. Nogen vil sige at kapitalisme er ret dårlig til at udføre grundforskning, og det er nok meget rigtigt, dog er kapitalisme helt utroligt god til at omdanne forskningsresultater til produkter og viden som vi almindelige mennesker har gavn af.

Det problematiske

Kapitalisme er næsten at betragte som en naturkraft, hvis der er et udækket behov, så skal de nok prøve alle mulige og umulige ting for at opfylde det behov. Derefter vil den så gøre hvad som helst for at finde den korteste vej til sit mål, ved at skære alle hjørner der kan skæres og til tider bryde gamle forhindringer ned, hvis det kan betale sig. Det betyder at kapitalisme uden begrænsninger gladeligt smadrer miljøet og bedriver rovdrift på naturressourcer rundt omkring i verden. Kapitalisme er absolut uden nogen etik eller moral, og de hjørner der bliver skåret kan meget vel være mennesker der bliver gjort hjemløse eller det der er værre. Der er derfor et klart behov for at forsøge at tøjle kapitalismen, omend det kan være lettere sagt end gjort. Kapitalisme er lyn-hurtig til at tilpasse sig, og hvis man laver et forbud mod at smide giftige kemikalier i den lokale å, så skal der nok være en kreativ vognmand der tilbyder at køre skidtet et andet sted hen og dumpe det. Således skal man hele tiden holde sig for øje at når man forsøger at bremse en slags opførsel, så vil kapitalisme bare nå frem til den næstbilligste løsning, og det kan meget vel være noget andet end man forventede.

Det fordækte

Selvom vi godt kunne ønske det, så holder kapitalismens kreative løsninger sig langt fra til kun at finde på den billigste måde at fremstille ting til folk. Målet er at tjene penge, og nogen gange kan det bedre betale sig at opkøbe konkurrenterne, end at skulle sænke prisen. Ligeledes er der tider hvor det er billigere at købe lovgiverne, så man forhindrer eller får slækket på bl.a. miljø-lovgivning. Særligt hvis man vender øjnene mod USA, kan man se det problem. Derudover er der forskellige kapitalistiske aktiviteter hvor man tjener sine penge på at opkøbe og ødelægge virksomheder eller udføre kursmanipulation, og hvor bagmændene bliver rigere, på alle andres bekostning. Særligt de sidste aktiviteter er utroligt gode til at maskere sig som legitime kapitalistiske aktiviteter fordi de jo tjener penge, men det er bare et dække for det faktum at de tager pengene op af lommen på både almindelige danskere og de investorer der rent faktisk taget den økonomiske risiko og potentielt også lagt en masse energi og sjæl i de firmaer.

Omfordeling

Gennem historien har der været en tendens til at dem med penge og magt får flere penge og mere magt med tiden. Kapitalismen har gjort at der nu er andre folk der kan komme til fadet, men det er oftest stadig enkeltpersoner, og ureguleret kapitalisme ender stadig ud i at en håndfuld mennesker ejer stort set alt i verdenen, hvilket er mildest talt uheldigt for alle os andre. Så hvad bør vi gøre ved det det?

Socialismen mener at vi som arbejdere bør overtage magten og få kontrollen over produktionsmidlerne. Når fabrikkerne er kilden til alt den velstand vi ser, så kan vi bruge dem til at gøre alle rige i stedet for et fåtal. Gennem kapitalismens historie er forskellige industri-giganter blevet overhalet af nye små virksomheder, der er hurtigere til at tilpasse sig og mere sultne efter succes. Når man griber produktionsapparatet på den måde som socialismen foreslår, så får man samtidigt blokeret for fremtidige innovative sjæle og driftige iværksættere. Resultatet er at selvom man kan kan overtage tingene på det niveau de er nu, så vil resten af verdenen overhale en, fordi den drivkraft der ligger i kapitalismen, bliver fordrevet under socialisme.

Jeg tror at vi i Danmark allerede har fundet en god del af løsningen på den udfordring som hedder omfordeling. I stedet for at forsøge at gribe produktionsmidlerne, så lad dem endeligt beholde dem, og så beskatte dem således at de tager alle os andre med op til toppen. I Danmark har vi længe nydt godt af at have en ret høj grad af social lighed og det skal vi kæmpe for at fastholde. Lighed er ekstremt vigtigt, også for dem der bor på toppen af pyramiden, selvom de nok har sværere ved at at se det end os der bor lidt længere nede.

Efter at have tænkt nærmere over dette, har jeg måttet erkende at det var forkert at kalde mig selv for en liberal socialist, fordi jeg mener at det vil være forkert at prøve at indføre socialisme i Danmark (eller nogen steder) og i stedet kalder mig en socialliberalist. Jeg ønsker i høj grad at vi omfordeler ved at lade dem der tjener mest, betaler mere til de fælles økonomiske omkostninger som et samfund som det danske har. For det er et samfund der har tjent os godt før og hvis vi får rettet op på tingene før det går helt af sporet, nok skal tjene os godt i fremtiden.

Ingen kommentarer: