onsdag den 20. november 2013

Neo-liberale tåbeligheder

Her kommer lige en svada til, som forhåbentligt hjælper til at give folk et overblik over hvorfor de skiftende regeringen gør som de gør. Hvis du tygger dig igennem den lidt tunge snak om økonomisk teori og eksempler på neoliberal politik i praksis, så skal jeg nok redegøre for hvorfor deres overordnede plan egentlig er en ret dårlig ide senere.

Lige en hurtig note, selvom jeg er uddannet ingeniør indenfor IT, så har jeg også taget kurser indenfor bl.a. erhvervsøkonomi, så hvis nogen af termerne virker lidt indspiste, så må i lige sige til, så vil jeg prøve at omformulere og gøre det nemmere at forstå.

Neo-liberale tåbeligheder

Når jeg skriver neoliberalt, så er det for at referere til overbevisningen om at hvis vi bare indretter os efter det frie marked, så bliver alting bedre. Det er økonomisk videnskab i praktisk forstand, som absolut ignorerer at økonomi er en samfundsvidenskab frem for en naturvidenskab. Der er altså ingen hårde love selvom økonomerne gerne vil prøve at sælge os på ideen, tværtimod så er det mere en "vi tror vidst nok at hvis vi gør noget i denne her retning så sker der nok også noget herovre, selvom det langt fra altid passer". Økonomi er mudret, og der er ingen absolutte svar. Når økonomer prøver at sælge den ide til dig, så er det væsentligt mere en løgn end når TDC lover dig 100% mobildækning i hele landet.

Lad mig gøre det helt klart, jeg er alt andet end tilhænger af det neoliberale økonomiske paradigme der er mest fremtrædende i den offentlige debat i dag. Økonomerne bag det pynter sig med lånte fjer og prædiker noget de burde vide sjældent holder vand. Hvad værre er, at selv hvis man accepterer deres "økonomiske love", så er hvad de har gang i stadig en skidt ide. For at kunne forstå hvad jeg vil snakke om er det nødvendigt med en hurtig introduktion til grundlæggende markedsmekanismer:
  • Den første mekanisme de snakker om, er hvad der kaldes "udbud og efterspørgsel", den er rimeligt intuitiv at forstå. "Hvis der er flere der sælger en vare end der vil købe den, så falder prisen og hvis der er mange der vil købe en var der kun er et fåtal af, så stiger prisen". 
  • Den anden mekanisme er afledt at den første og kaldes "pris-elasticitet", mekanismen siger at hvis prisen falder, så er der flere der gerne vil købe en ting og hvis prisen stiger, så er der færre der ønsker at købe. Det giver nogenlunde mening, men er langt fra altid sandt.
Disse to mekanismer udgør grundstenen i markedsmekanismerne og er den hellige gral for frimarkeds-økonomer.

Målet er jobskabelse

Tanken er at flere mennesker i job er bedre for økonomien og for landet. Mekanismen "Pris-elasticitet" siger at for at sælge flere arbejdspladser er vi nødt til at sænke lønniveauet, for hvis prisen for at købe arbejdskraft falder, så vil "vi" købe mere af det. Det betyder at lønnen skal ned og da det er pænt svært at overbevise folk om at de skal ned i løn så vi kan få flere i job, må man være lidt kreativ i stedet. Løsningen kommer så i form af "udbud og efterspørgsel". Prisen på arbejdskraft, altså lønnen er jo styret af hvor mange der er villige til at tage et arbejde. Jo flere ledige der er, jo lavere burde prisen på arbejdskraft blive, og så kommer der flere jobs. Det er selvfølgelig knapt så simpelt, heldigvis er der en masse forskellige ting man kan gøre for at få antallet af ledige til at stige og samtidigt være mere villige til at arbejde til en lavere løn. Fælles for de fleste af dem er at de kan både kan beskrives som "forbedringer af konkurrence-evnen" og "nødvendige besparelser".

Det er vigtigt at pointere at ingen af disse beslutninger rent faktisk kræver en samlet "plan" for at blive ført ud i livet. Når man stiller spørgsmålet "hvordan får vi flere jobs til Danmark, så er det bare det nemmeste svar at give (ligesom hvordan sælger vi flere X? Sænk prisen er et nemt og simpelt svar på det forkerte spørgsmål)? Uden at gå for meget i detaljerne, vil jeg bare sige at stort set alle arbejdsmarkedsinitiativer det seneste årti kan forklares indenfor dette paradigme, om det så er:
  • Den øgede hetz på ledige (jobcentre, ugentlig antal ansøgninger, ligegyldige kurser).
  • Forøgelsen af pensionsalderen.
  • Afskaffelse af efterlønnen (som oprindeligt blev indført for at sænke ungdomsledigheden).
  • Forsøg på at folk hurtigere igennem uddannelserne
  • Stramninger på invalide- og  førtidspension samt sygedagpenge
  • Løntilskudsordninger og aktivering
  • Dagpengeforringelse
  • Kontanthjælpsnedslagtningen
  • "Nyttejobs"
Disse tjener alle til at øge udbuddet af jobsøgende mennesker, som så skal hjælpe med at få lønnen ned. Jeg har prøvet at fatte mig i rimelig korthed, mest fordi det begyndte at fylde helt utroligt meget og være pænt kedeligt. "At forbedre konkurrence-evnen" bliver ganske ofte nævnt af regeringen i forbindelse med de reformer nævnt ovenfor, og det betyder helt konkret at få sænket lønnen for alle.

Kampen mod fagforeningerne

Når det kommer til at få sænket lønnen, er de traditionelle fagforbund er klart et problem. De har kæmpet hårdt og længe imod løndumping, så derfor er det et mål at få svækket deres indflydelse. Dette er allerede godt undervejs:
  1. Tillad folk at have en A-kasse uden at være medlem af en fagforening, på den måde mister fagforeninger deres vigtigste funktion i "fredstid".
  2. Sæt et kunstigt loft over hvor stort et fagforeningskontigent man kan trække fra i skat. Det vil presse fagforeningerne økonomisk, fordi deres medlemmer bliver presset først. Dette gøder også jorden for at folk kan melde sig ind i gule fagforeninger, som hverken har en strejkekasse eller besværet med at skulle kæmpe for en god overenskomst. I den sammenhæng er der to fordele, den først er at det svækker de reelle fagforbunds forhandlingsgrundlag og den anden er at hvis det kommer til en konflikt, så får fagforbundene meget svært ved at lave en effektiv blokade. Folk hedder jo nu "anderledes organiseret" frem for "skruebrækkere". "Del og hersk" er vejen frem på denne front.
  3. Statuer et eksempel mod en stærk fagforening indenfor et niche-fag som er ude af stand til at lamme hele landet. Margaret Thatcher valgte at opkøbe 2 års kulreserver og derefter knuse kulminearbejdernes fagforening selvom de strejkede i 12 måneder i træk. Den siddende regering valgte at stille folkeskolelærerne op mod muren, med Kommunernes Landsforening som deres stråmand. Forventningen var at deres strejkekasse kunne holde i ca. 6 uger, i tide til at nå de almindelige afgangseksaminer. Da Dansk Lærerforening valgte at udstede lån i stedet for rene erstatninger (en absolut geni-streg, omend med store konsekvenser for lærerne) blev regeringen så tvunget til at vise deres hånd og lave et indgreb.

Nemt, simpelt og forkert

Som jeg nævnte lidt tidligere i mit indlæg, så er "sænk lønnen" det nemme svar på det forkerte spørgsmål. Hvis man gerne vil tjene penge på at sælge et produkt, så skal man spørge sig selv, "hvordan tjener jeg flere penge på at sælge dette produkt", i stedet for "hvordan sælger jeg et større antal af dette produkt". At sænke prisen kan godt hjælpe dig med at sælge flere enheder af dit produkt, det gør samtidigt at din fortjeneste pr. solgte vare falder dramatisk. Selvom det næsten altid giver flere solgte enheder at sænke prisen, så er det langt fra altid at det er det rette at gøre for at øge fortjenesten på et produkt. Til tider kan det være en fordel at hæve prisen i stedet. Det er bedst forklaret med et lille regneeksempel.

Eksempel: Vi har en vare der koster 7 kr af fremstille, og den bliver solgt for 10 kr. til den pris sælger vi 10.000 enheder om måneden. Hvis vi sænker prisen med 25% (til 7,50 kr) så får vi dobbelt så mange kunder (så vi kan sælge 20.000 om måneden), hæver vi prisen med 50%(til 15 kr) så mister vi også halvdelen af kunderne (så kun kan sælge 5.000 om måneden), Hvilken en af de 3 priser er bedst?
  • Ved en salgspris på 10 kr pr. enhed tjener vi (10-7)*10.000 = 30.0000 kr om måneden.
  • Ved en salgspris på 7,50 kr pr. enhed tjener vi (7,50-7)*20.000 = 10.000 kr om måneden.
  • Ved en salgspris på 15 kr pr. enhed tjener vi (15-7)*5.000 = 40.000 kr om måneden.

Hvis vi kigger på arbejdsmarkedet i det perspektiv, så kan vi spørge os selv om det vi gerne vil opnå er flere jobs, eller en bedre økonomi. Ved at presse lønnen får vi nemlig kun skabt jobs som folk vil betale en skodløn for at få udført, samtidigt udhuler vi fortjenesten for resten af arbejdsmarkedet, så vi alle bliver fattigere, og der bliver endnu færre penge til at betale for de fælles udgifter. Når der så kommer et opsving og ledigheden falder, vil lønnen samtidigt stige igen(udbud og efterspørgsel virker jo begge veje), og alle de lavløns-jobs vi har lokket til ved at presse lønnen i bund over hele linien, vil derfor forsvinde i en fart. Det virker derfor som en utroligt kortsigtet og meget dårlig løsning på noget som kun blev til et problem fordi vi insisterede på gøre det til et problem. Lidt som at tisse i bukserne hjælper på den meget korte linie, men derefter bliver mere problematisk. Lige for tiden vil spørgsmålet "mine bukser er våde og jeg fryser, hvad skal jeg gøre?" give svaret fra økonomerne: "Her drik noget mere og tis igen, det bliver forhåbentligt snart sommer."

Hvad med alle de varme hænder vi skal bruge i 2020?

En af de ting der blev snakket meget om, da de neo-liberale tiltag rigtigt tog fart var at vi har nogle store generationer der går på pension efter 2020. Det betyder at rigtigt mange danskere går på pension og fordi generationerne der kommer ind på arbejdsmarkedet i den anden ende er betydeligt mindre, så vil vi komme i klemme i forhold til hvor mange "varme hænder" der er til at hjælpe de helt utroligt mange pensionister der er. Det er ganske rigtigt, men de tiltag vi er gået igang med nu, svarer lidt til at sætte bilen i 2. gear mens man stadig kører på motorvejen, bare fordi der ligger en stejl bakke man skal køre op af senere på køreturen(for dem der er mindre velbevandrede i bil-kørsel kan det nævnes at det er ualmindeligt ubehageligt at sætte bilen i 2. gear på motorvejen, både for passagerer, medtrafikanter og gearkassen selv).

Konklusion

Hanlon's Razor siger at man aldrig skal tillægge skidte intentioner til hvad der retteligt kan forklares med inkompetence. I dette tilfælde er jeg overbevist om at det er et uheldigt sammentræf af politikere der stiller de forkerte spørgsmål og har en for kort tidshorisont. De vil hellere virke aktive end at skulle forklare folk at "hey, der er nedgangstider, så vi vil have en del folk der går ledige en overgang og minus på statsøkonomien indtil tingene bliver bedre". Så hellere lave drastiske indgreb, så folk virkelig kan føle at krisen kradser og opleve at politikerne udviser mod og ansvarlighed. At det i den grad er en forkert strategi er jo så ved at blive åbenlyst for selv almindelige danskere, desværre kan vi kun forvente mere af samme skuffe hvis/når VKLA kommer til magten, hvilket nok forklarer hvorfor de store demonstrationer foran Christiansborg er udeblevet.

Diskussion

  • Er hele min argumentation bygget på en retorisk stråmand? (Giv mig nogle argumenter for at det er andre ting som driver værket rundt)
  • Er der nogle ting jeg skal prøve at formulere bedre eller anderledes?

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Tak for det fine skriv.
Det er godt, at der er nogle, som angriber de for-let-købte argumenter, som politikerne har alt for meget held med.
Desværre læser de, der sluger argumenterne råt, nok ikke din blog, men der er en chance for det, og om ikke andet får vi andre mere ammunition.

Du har både her i blog-indlægget og på Facebook givet udtryk for, at du har måtte skære ned på mængden af tekst. Dette, synes jeg personligt, er ærgerligt, men forståeligt.
Jeg tænkte dog, om det ikke kunne løses ved, at du havde skjulte sektioner, som man så kunne gøre synlige, hvis man var interesseret i uddybningen/forklaring.

Man kunne også godt savne nogle referencer, men det er jo ikke en akademisk afhandling, så det går nok :)

Dette er dit første blog-indlæg, jeg har læst. Jeg ser frem til at kigge nærmere på de andre.

Tommy Schouw sagde ...

Hej Steven og velkommen til.

Jeg tror i høj grad at det politikerne i regeringen siger videre, bare er hvad de får at vide af diverse økonomiske vismænd og modeller, bl.a. DREAM-modellen er populær, selvom den har nogle alvorlige blinde vinkler så som at den undervurdere offentlige investeringers gavnlige virkning helt vildt ekstremt, fordi økonomerne bag modellen mener de mangler data på den front.

Jeg agter at grave lidt videre på dette emne i senere indlæg og derigennem bygge et lidt mere sammenhængende argument op over tid, dog følte jeg lidt at det var vigtigere at fokusere på selve argumentet. Selvom jeg mener at økonomerne generelt er ude på helt ufattelig tynd is med deres anbefalinger, og at deres anbefalinger har helt uoverskuelige sociale konsekvenser, så er det stadig det forkerte problem de er igang med at løse.

Jeg mener stadig at den økonomiske videnskab skal perspektiveres grundigt i hvor upræcis den rent faktisk er, ligesom det er helt afgørende at understrege hvad det er de politiske tiltag rent faktisk har af ønsket effekt. Det er bare ting jeg vil gå i dybden med i senere indlæg.

Jeg håber på at starte på det første af det i morgentoget i morgen. Så med lidt held er der noget klar til torsdag aften, eller bliver det nok fredag eftermiddag, hvis min søn er samarbejdsvillig.