Det gode liv

I stil med at jeg under diskussionen omkring de seneste par regeringers økonomiske politik, prøvede at gøre opmærksom på at hvis man stiller det forkerte spørgsmål, så er det svært at få det rigtige svar. Så vil jeg nu prøve at grave lidt nærmere i hvad jeg mener det er vigtigt at vi som samfund og nation søger at opnå. I den sammenhæng er det meget vigtigt at skelne mellem mål og midler. Alt for ofte ofrer vi store dele af livet på at skaffe flere midler, i håbet om at hvis bare har nok penge, så kan vi købe os de ting der gør os lykkelige. Mangel på penge kan gøre livet surt for os, desværre er det at have penge nok, langt fra en garanti for lykke. Derfor bør vi finde os et andet mål for samfundet end ren økonomisk vækst.

Det gode liv

Danskerne bliver ofte kaldet for verdens lykkeligste folk, men med sådanne undersøgelser gælder det næsten altid at der også findes mindst en anden undersøgelse der viser at vi kun ligger lige i midten af feltet. Uanset hvor vi ligger i forhold til andre, så mener jeg stadig det er værd at stræbe efter at gøre tingene bedre. En af de første ting jeg har måttet erkende er at lykke er et individuel størrelse. Nogen folk elsker at rejse, andre at danse, nogen er glade når de er i selskab med en masse andre mennesker, mens andre har det bedst når de kan få lov til at gemme sig i en lille hule med en stabel bøger. Derfor er det vigtigt at respektere at hvad der gør os lykkelige er dybt personligt og huske på at løsninger der forsøger at behandle alle folk ens, oftest bare behandler den der har fundet på løsningen godt på bekostning af alle andre.

Frihed

Frihed betyder grundlæggende set at man har lov til at udvikle de løsninger i livet som passer en bedst. Det handler om at tage vare på sig selv efter bedste evne, og dyrke de ting i livet som giver en glæde. Det handler om at have kontrol over sit eget liv, til at træffe de beslutninger som man finder bedst. For nogen vil det betyde at man går efter den klassiske kernefamilie, for andre er det en karriere der trækker. Uanset hvordan vi vælger at søge lykken, så handler frihed om at give folk plads. Det er frihed under ansvar, så længe du holder dig fra at gøre skade på andre mennesker og vores fælles goder, bør samfundet give os alle så frie rammer til at te os så tosset vi nu har lyst til, hvis det vil gøre os mere lykkelige.

Et svært spørgsmål indenfor diskussioner omkring frihed, er når det kommer til at gøre uoprettelig skade på sig selv mod betaling. Det typiske eksempel er når en rask person ønsker at sælge sin ene nyre. Vi mennesker er født med to nyrer og kan overleve med kun en enkelt funktionel nyre. Dette betyder at vi som mennesker egentlig godt kan sælge den ene, mens et andet menneske slipper for at skulle sidde koblet op til en dialysemaskine en stor del af sin tid. Umiddelbart mener jeg at det er problematisk at acceptere den slags, alle organdonationer indebærer en risiko, og derfor vil det typisk være samfundets fattigste der kommer til at være organdonorer. Dette vil også betyde at samfundets stærkere borgere har en klar interesse i at få skabt og opretholdt en økonomisk bundklasse som er villige til at agere organdonorer, og det kan vi umuligt være tjent med.

Grænsen for frihed bør derfor gå tæt på at gøre skade sig selv for egen glæde. Stort set alt hvad du måtte ønske at gøre mod dig selv, for dig selv, kan jeg acceptere. Dette inkluderer aktiv dødshjælp i de situationer hvor det giver mening. Hvis der derimod er andre der ønsker at du gør skade på dig selv, for deres fornøjelse, så er det at vi som samfund bør træde i karakter og forhindre det. Vi bør selvfølgelig hjælpe folk der gør skade på sig selv, grundet psykiske problemer, så det er alt andet end nemt at holde styr på.

Lighed

"Lige børn leger bedst", lyder ordsproget, og der er et gran af sandhed i det. Lighed er dog mere end bare rå økonomisk lighed. Når jeg tænker på lighed, er der nogle forskellige ting der dukker op.

• Lighed for loven, det er vigtigt at vi alle skal overholde de samme love, og bliver straffet ens når vi bryder den. Dette er selvfølgelig målet, som vi altid bør stræbe efter, selvom det alt for ofte ses at hvis ens forældre er gode anstændige samfundsborgere, så kan man slippe med en løftet pegefinger fra en dommer, mens andre ryger i spjældet for mindre. Vi kan og må gøre det bedre på den front.
• Lighed i muligheder, dette er nok den vigtigste, som samfund er det vigtigt at alle får en chance for at forfølge deres drøm. Dette er noget vi gør (eller gjorde) exceptionelt godt i Danmark, hvor vi både har økonomisk støtte til vores studerende og gratis uddannelse til alle. Dette står i skarp kontrast til f.eks. USA hvor forældre både skal spare en masse op til at sikre deres børn en uddannelse, og de fleste studerende efter studiet er tynget ned af en enorm gæld.
• Lighed i tryghed. I et land som Danmark bør vi have styr på de grundlæggende fornødenheder, folk skal have råd til at få ordentlig mad i maven, de skal have tag over hovedet og varmt tøj på kroppen. Folk skal kunne gå i seng om natten uden at skulle bekymre sig om hvorvidt de mon overlever de næste par uger. I bredt omfang er dette lykkedes, vi har stadig hjemløse der bor på gaden og jeg ser allerede nu en stigning i folk der føler at de er nødt til at skralde (samle datovarer fra containere bag supermarkeder m.m.) for at kunne få råd til både at spise og leve. Det bliver desværre nok endnu værre når de kommende reformer rigtigt træder i kraft. Tryghed betyder også at man kan komme til en læge når man bliver syg og på hospitalet når der er brug for det, uden at personalet skal skele til om man er rig eller fattig.
• Lighed i økonomisk formåen, de andre elementer af lighed er typisk meget svære at definere, måle og sammenligne på. Økonomisk indkomst er relativt meget nemmere at arbejde med i de henseender og derfor bliver den typisk brugt som en målestok for lighed der omfatter alle de ting jeg har nævnt ovenfor. I mine øjne er det mindre vigtigt hvor meget de absolut rigeste tjener i forhold til mig, så længe jeg har alle de andre ting på min liste.

Jeg kan godt se problematikken i at den øverste ledelses lønninger er steget voldsomt i det seneste årti uden at medarbejdernes løn er fulgt med. For mig handler det dog først og fremmest om at løfte fra bunden af samfundet, frem for at barbere af på toppen. Gennem topskatten sørger vi for at folk med eksorbitant høje lønninger også får lov til at betale en anseelig del af det tilbage til samfundet.

Fællesskab

At føle at man hører til er et menneskeligt behov. En klog mand lærte mig i foråret at der er forskel på at acceptere andre og at inkludere dem. Accept er når man lader folk være underlige uden at brokke sig, inklusion er når man snakker med dem som ligemænd selvom de er anderledes. Som minimum skal vi acceptere hinandens forskelle, og vi bør altid søge at skabe et samfund hvor alle kan føle at de er inkluderet. Dette bør ske både på nationalt og lokalt plan, vi skal sikre et sundt forenings og kulturliv hvor folk kan engagere sig i hinanden. Vi skal søge at styrke lokalsamfundene, så folk kommer hinanden ved, på den gode måde. Det er i den sammenhæng underordnet om vi betragter lokalsamfundet som en gruppe boligblokke på københavns vestegn eller en mindre landsby på Fyn.

Deltagelse i de forskellige fællesskaber skal selvfølgelig være frivilligt, alt efter hvad man finder bedst for en selv. Det vigtige er at vi søger at være åbne for nye mennesker og indtryk, uden at det betyder at vi skal gå på køb med hvem vi er og hvad vi gerne vil. Vi skal også være opsøgende i vores inklusion. Personligt ved jeg ihvertfald at jeg har enormt svært ved få mig selv til at søge inklusion i nye fællesskaber, men hvis der er nogen der aktivt prøver at involvere mig og få mig til at føle mig velkommen, så kan jeg sagtens åbne op og blive en del af gruppen i en fart.

For at fællesskabet på nationalt plan kan fungere, kræver det at vi gør en aktiv indsats på kulturfronten for at styrke og dirrigere den nationale identitet, jeg har tidligere snakket lidt om hvordan jeg gerne så denne nationale identitet udformet, ligesom netop opfattelsen af hvad vi mener er det gode liv og derfor det vi arbejder hen imod, også er en vigtig brik i det billede (jeg er så småt begyndt at skrive på et indlæg omkring hvordan jeg gerne ser denne kultur-udvikling finder sted, men da bl.a. det indlæg du skriver nu, og nogle senere jeg vil skrive er en forudsætning for kultur-indlægget må det vente lidt på sig).

Indhold frem for varighed

Sundhedspolitik handler meget er at få folk til at leve sundere og længere. Men hvad er formålet med at leve længere, hvis man glemmer at leve livet overhovedet. Hvis vi holder os fra alkohol, smøger, stoffer, fed mad, motionerer dagligt og undgår stillesiddende arbejde kan vi leve i 110 år. Der er selvfølgelig en masse sunde aktiviteter i livet som også er sjove, men derfor skal der også være plads til en druktur ind i mellem. Der skal være plads til rødvin til maden og nogen gange vil man sku' gerne bare bruge sin søndag på sofaen. For mig giver det god mening at have afgifter på de ting som både er usunde og at betragte som luksusvarer, så som sprut, slik og smøger. Med afgifterne på det usunde får vi spyttet nogle penge i statskassen, så der er penge til at behandle os når vores usunde vaner rammer os senere i livet.

At være ok med at skattefar tjener penge på vores usunde vaner ser jeg dog som meget anderledes end når vi søger at lave direkte indgreb i den enkeltes frihed, for deres egen sundhed. Som anti-ryger, var jeg glad for rygeloven der satte en stopper for at en tur i byen automatisk betød at man skulle være passiv ryger og at alt ens tøj stank af røg når man kom hjem. Derefter er vi dog stormet langt forbi punktet hvor man skulle tage hensyn til andre, og nu ligner reglerne bare regulær mobning af rygere. Indenfor offentlige institutioner gik vi fra at rygning indendørs kun måtte ske i rygerum, til at kræve at rygerne altid skulle udenfor, og nu er de så gået skridtet videre og har forlangt at rygere skal forlade matriklen helt. Hvis det var problematisk at rygerne samlede sig ved alle indgangene til offentlige bygninger, så kunne man snildt have lavet halvtage et lille stykke væk og opstillet askebægere der. I stedet har vi nu skolelærere der bruger 10 minutter af deres kvarters pause på at vade frem og tilbage bare for at få sig en halv smøg, tidligere nåede de en hel smøg og hjalp samtidigt til med at holde øje med børnene i skolegården. Resultatet er at der er færre lærere i skolegården, rygerne er mere stressede (hvilket nok var grunden til at de var smøg-trængende til at starte med) og at vi kan pege på en statistik der siger at lærererne nu ryger mindre (og så nok alligevel dør af stress tidligere end rygerlungerne kunne have gjort det).

Hvad så med væksten?

Hvis vi holder op med at stræbe efter at få en god karriere og generelt knokle røven ud af bukserne indtil det tidspunkt i livet hvor vi er klar til at gå på pension, hvad sker der så med væksten? Det er nok det som en del "rationelle" folk vil prøve at påstå. Personligt tror jeg at vækst er skabt af teknologisk udvikling, innovation og kreative mennesker. Indenfor mit eget felt, IT, var der længe en opfattelse af at fokus skulle være på at knokle så mange timer som muligt, fordi jo længere tid man brugte på tingene, jo mere fik man lavet. I dag er opfattelse at man skal holde sig tættere på 37 timer om ugen. For at kunne løse vanskelige problemer på en god måde kræver det at ens mentale batterier jævnligt får tid til at blive genopladet. Det samme tror jeg i høj grad gør sig gældende for alt forskning og udviklingsarbejde. Så på forskningsfronten har jeg ingen bekymring. På det kreative og innovative er jeg endnu mindre bekymret for at et fokus på at leve det gode liv vil skade. Folk får sjældent virkeligt originale ideer når de er under konstant pres. De kommer tværtimod når vi har en afslappet eftermiddag i godt selskab hvor man kan lade tankerne flyve og diskutere ting frit fra leveren.

Hvad gør vi herfra?

Det er jo altid det svære spørgsmål. I første omgang vil jeg meget gerne høre om dette er en nogenlunde fyldestgørende beskrivelse af hvad i mener er "det gode liv". Har jeg misset noget? Sagt noget du er uenig med, eller på anden måde fået skrevet noget hvor du tænker, "hvis det her bliver grundlaget vi handler ud fra, så flytter jeg sku'!", så lad mig høre. Jeg vil undlade at nævne konkrete tiltag i dette oplæg, selvom jeg nok har 2-3 andre oplæg som vil referere tilbage til dette oplæg når de bliver skrevet. Selv uden disse følge-oplæg, kan man selvfølgelig tage diverse aktuelle lovforslag op og vurdere om man mener de er med til at fremelske et bedre liv for os alle, om det handler om noget helt andet, eller, som det ofte er tilfældet, går imod det gode liv, for at sikre bedre konkurrenceevne, eller bare forsøger at gøre folk sundere end de selv har lyst til, med tvang om nødvendigt.