Tanker fra en Venstremand - borgerløn

En god ven sendte mit oprindelige oplæg omkring borgerløn i retning af en ven der var engageret i Venstre. Her er den respons han gav. Det er typisk de samme modargumenter der kommer af stabelen hver eneste gang. Derfor tænkte jeg at det var praktisk at lige adressere dem her. Jeg har valgt at undlade at nævne hvem der er. Jeg har ingen direkte kontakt med personen og har ingen intentioner om at hænge dem ud for deres holdninger. Også selvom jeg er uenig.

"Der er allerede problemer med danskere der ikke er villige til at tage et arbejde der på nogen måde befinder sig inden for rækkevidden af hvad en kontanthjælp ville give. Det er ikke for at demonisere arbejdsløse, men der er helt klart jobs som de fleste danske ikke er villige til at tage, som f.eks. oprydder og andre service-sektor jobs."

Nogen ville kalde dette en sandhed med modifikationer. Andre ville sige det byggede på en lodret løgn. Historien tager udgangspunkt i en jordbæravler. Han var trådt frem og brokket sig over at ingen ville arbejde for ham. At alle de arbejdsløse var dovne og nu var han nødt til at hyre rumænere til at plukke hans jordbær. Da der blev gravet i historien kom det frem at han... ehrm... havde "glemt" at slå arbejdet op nogen steder. Han var gået direkte til at hyre rumænere med det samme.

Der er selvfølgelig stadig problemet med at folk på kontanthjælp bliver modregnet på alt hvad de tjener. Så motivationen for at arbejde hvis det giver mindre end en fuld månedsløn er reduceret. Da jeg var ledig søgte jeg stadig service og rengøringsjobs bare for at have noget at lave. Og med den erkendelse at det vil være til 0 kr. i egentlig fortjeneste. Det samme gælder venner og bekendte omkring mig.

Endeligt vil borgerløn faktisk eliminere denne problemstilling. Når folk får en fast ydelse uden modregning, så kan arbejde betale sig, altid.

"En ordning med borgerløn vil være at tage penge fra folk der arbejder hårdest i de dårligst lønnede jobs til fordel for folk der ikke vil arbejde i de selv samme jobs. Altså en omfordeling for folk der reelt burde blive betalt bedre, i stedet for at de går til folk der ikke vil arbejde."

Det regnestykke er en meget skævt gang hovedregning. Jeg tænker. Man tager en fast procentdel af alles indkomst og kommer i en pulje. Derefter fordeler man puljen så alle får en lige stor andel, uanset hvor meget de spyttede i puljen. Min matematik siger mig at kun dem der tjener over gennemsnittet mister penge. Bemærk i den sammenhæng forskellen mellem median og gennemsnit. Det vil således være omkring 57% af Danmarks befolkning der får mere retur end de spytter i puljen.

"Der er selvfølgelig også det økonomiske aspekt af det at priser ville stige med en hel del, da producenterne nu kan forvente der altid er en vis mængde penge sikret hos alle folk. Det betyder pris-mekanismen vil blive forvrænget og "den reele pris" for en vare ville blive sat højere end f.eks. nu".

En anden måde at sige dette på er: Hvis de fattige får penge så bruger de dem bare. Så er der mindre til mig. Det er jeg meget imod.

Det er sandt at en ufinancieret borgerløn hurtigt kan ende i et inflationshelvede. At bare sætte seddeltrykken i højeste gear og fordele blandt folk vil give enorme problemer. At affeje ideen på grundlag af den udfordring ser jeg som værende alt for letkøbt. Alle principper for at indrette vores samfund på kan udføres så det giver et forfærdeligt resultat.
--------
Jeg er meget villig til at diskutere borgerløn, både fordele og ulemper. Det kræver dog at der bliver lagt ordentlige argumenter på bordet. Helst med udgangspunkt i den køreplan jeg har fremlagt for at føre det ud i livet

Borgerløn hvordan?

Jeg er blevet spurgt en del ind til mine nærmere ideer omkring borgerløn. Både hvordan jeg vil implementere det og hvad jeg håber på at opnå med det. Dette er så et af mine bud på en implementering af borgerløn. Jeg har mere end ét bud. Dette ser jeg dog som det bud der er nemmest at implementere i praksis. Mest fordi det indeholder en masse mindre ændringer der hver i sær bringer os tættere på målet.

Det hele tager udgangspunkt i ændringer til kontanthjælpen. Når vi er i mål med disse ændringer kan vi med rette kalde det for borgerløn, og begynde at rydde op i alle de andre støtteordninger der er. De forskellige delmål er, uden nogen egentlig orden:

• Drop gensidig forsørgerpligt
• Drop kravet om at man skal være aktivt jobsøgende
• Drop formuekravet
• Indfør 3:2 princippet

Drop gensidig forsørgerpligt

Dette har jeg skrevet om tidligere. Gensidig forsørgerpligt er i den grad den forkerte retning at gå. Det vil selvfølgelig koste noget for os som samfund at skulle betale en marginalt større sum penge til folk uden arbejde. Det vi typisk brokker os over er tanken om at direktørfruen der går derhjemme pludselig skal have penge af staten. Selvfølgelig virker det lidt absurd. Omvendt, så er det nok i høj grad direktørens skattebillet der betaler for konens kontanthjælp alligevel. Så vil jeg hellere at vi holder staten langt ude af folks privatliv.

Drop kravet om at man skal være aktivt jobsøgende

Folk skal nok selv hvis vi lader dem. Ideen om at det er så fedt at være på kontanthjælp er helt skæv. Det er smalkost der vil noget. Hvis situationen vender. Og vi lige pludselig mangler arbejdskraft. Og vi har 150.000 raske friske mennesker der nægter at tage et job. Så kan vi snakke. Ind til da kan vi helt sikkert spare en masse penge ved at lukke de forskellige jobcentre. Den nuværende aktiveringsindsats er i mine øjne psykisk tortur. Tanken er at motivere. Realiteten er at det forårsager tillært hjælpeløshed.

Drop formuekravet

Borgerløn skal være for alle. I stedet for at vente med at hjælpe til folk er totalt på spanden, skal vi træde til med det samme. At vente til folk er nået helt ned på bunden er kortsigtet. Hvorfor vente til folk har mistet deres hjem? Las os i stedet yde støtte til at komme tilbage ind i kampen. Samtidigt kan vi spare en masse dyneløftere der skal vurdere om folk har formue eller ej. Vil det koste penge? Afgjort. Skal vi så stadig gøre det? Absolut. Denne ændring vil også gøre det nemmere at starte egen virksomhed op. Man kan overleve på borgerlønnen indtil virksomheden begynder at give et overskud.

Indfør 3:2 princippet

Ideen er meget simpel. For hver 3 kroner tjent bliver der modregnet 2 kroner af borgerlønnen. Det gør at jobs med relativt få timer stadig bliver belønnet. På den måde undgår vi problemer med at "det skal kunne betale sig at arbejde". For langt størstedelen af mennesker tjener arbejde som noget andet og mere end bare end kilde til penge. Det er en identitet. Det er et fællesskab. Det er med til at give mening med hverdagen.

Er det bare det?

Ja og nej. Dette er de simple trin der skal til for at få borgerløn til at blive en realitet. Derefter er der et oprydningsarbejde. A-kasserne bør reformere sig selv. SU-en skal gentænkes (eller bare overgå til borgerløn). Folkepensionen kan nedlægges og overgå til borgerløn. Sygedagpengene kunne meget vel tænkes at overgå til at være en forsikringsordning under A-kasserne. Hvis man altså ønsker at modtage en højere ydelse under ens sygeforløb. Der er også nogle særtilfælde der skal håndteres, så folk undlader at går over til at få løn udbetalt hver anden måned og borgerløn i andre måneder.

Jeg tror dog stadig dette er vejen frem og i dette tilfælde kan det lade sig gøre i mindre skridt der alle gør vores samfund til et bedre sted at bo.