Dette forslag går ganske simpelt ud på at udstyre alle betjente med en videokamera på skulderen der skal optage til alle tider når politiet er "i felten". Det skal optage både lyd og video, og optagelserne skal opbevares i en rimelig tid bagefter. Video-materiale skal så kunne anvendes til retssager og lige så vigtigt i eventuelle klagesager senere. Det er alt for ofte at man hører fra folk at det er nødvendigt at filme politiet hvis der sker noget, fordi når man senere bliver stillet for en dommer og har en lidt anderledes opfattelse af hvordan tingene hænger sammen, så vil retten i næsten alle tilfælde vægte politiets vidneudsagn tungere end personen der er blevet anholdt eller dennes venner. Fra et lidt logisk synspunkt giver det jo også mening, hvis man er blevet fanget med fingrene i kagedåsen, så har man alt at vinde ved at lyve om det. Hvis de tror på løgnen slipper man for straf, hvis de gennemskuer at man lyver får man bare den samme straf som hvis man indrømmede det fra starten af. Betjentene der vidner imod en, er uden nogen part i sagen, og derfor har de ingen grund til at lyve. Når man sætter tingene i det lys, så er det jo klart at retten lytter til politiets vidneudsagn næsten hver eneste gang. Der er en masse grunde til at dette kan være en dårlig ting, som jeg nu vil prøve at opridse.
Det menneskelige element
Vi alle er mennesker, og mennesker er langt fra perfekte. Det har længe været vidst at den menneskelige hukommelse er jævnt elendig og at vi både kan narres til at tro vi har oplevet noget der aldrig er sket, og at vores hjerne vil "fylde hullerne ud" for os, på de ting vi ganske enkelt har glemt. Derudover er der det meget subjektive i personlig bedømmelse, du kan f.eks. stort set aldrig se dit eget kropssprog og derfor har du meget svært ved at bedømme hvad du egentlig "siger" til folk omkring dig. Derudover så vil der typisk være en del dramatik i sådanne situationer, hvilket gør at alle involverede har rigeligt med adrenalin i blodet, og det er om noget med til at farve folks opfattelse af hvad der er sket.Retsfølelsen
Folks tiltro til politiet bygger på at de kan vide sig sikre på at få en retfærdig behandling. Hvis man bor i et nabolag hvor man gentagne gange oplever at folk bliver uskyldigt dømt eller bare udsat for konstante overgreb fra ordensmagten, så mister man troen på at politiet er der for ens beskyttelse. At man kan henvende sig til dem hvis der er nogle problemer og generelt på at retssamfundet eksisterer for ens skyld. Hvis man mister tilliden til politiet og ordensmagten, så er det vi oplever situationer hvor selv ambulance og brandfolk har svært ved at få adgang til områder, fordi de bliver set som en del af den statsmagt der burer deres venner og bekendte inde, uden nogen grund, og hvis man brokker sig eller på anden måde gør sig bemærket, så får man lov til at blive kropsvisiteret hver eneste gang man skal ud af døren, fordi der er oprettet en visitationszone i ens nabolag. Nu er det blevet moderne at hver eneste gang politiet anholder nogen, så er det frem med mobiltelefonen og filme, det er den eneste måde man kan få en "stemme" hvis man føler sig forurettet. Det virker selvfølgelig kun så længe man har venner nok i nærheden. Sjovt nok skaber det en problematisk situation når kvarterets unge altid går rundt i grupper af 3-5 stykker for at kunne føle sig sikker.Bøllerne i egne rækker
Selvom politiet gerne vil benægte det, så vil der altid være nogle folk der målrettet går efter at få en stilling der tillader dem at få magt over andre. Det er meget langt fra alle der gør det, men der vil altid være nogen, og de "nogen" vil typisk være et problem både almindelige borgere og for politiet selv. Hvis vi tager en fiktiv afdeling med 20 betjente i, og samtidigt antager at der er blevet indgivet 20 klager over vold fra den afdeling. Så vil vi som mennesker være tilbøjelige til at antage at de klager vil fordele sig nogenlunde jævnt. Nogen vil have nul klager, de fleste vil have en enkelt klage, og nogle enkelte to, måske tre klager. I virkeligheden viser det sig at være ganske anderledes, der vil langt de fleste betjente have nul klager, nogle enkelte vil have en klage og en eller to betjente vil stå for resten.
Det er kort sagt muligt at nedbringe mængden af politi-vold markant ved at skille sig af med nogle enkelte tvivlsomme elementer. Nu er det sådan at magtmisbrug indenfor politiet ofte er meget svært at få opklaret fordi politiets arbejde tvinger dem til at stå sammen i modgang og at have tillid til hinanden når tingene brænder på. Det er den tillid som bøllerne misbruger, så når jorden brænder under dem, kan de presse deres kollegaer til at dække over dem med henvisning til at politifolk skal stå sammen og at det jo handler om at kunne stole på hinanden. Det er den samme grund til at folk sætter tvivl ved ordensmagten, en tvivl som i langt de fleste tilfælde er ubegrundet, men i nogle enkelte tilfælde er overordentligt velbegrundet.
Incitamentsstruktur
I starten af indlægget skrev jeg at en betjent er uden part i en retssag. Det er en lidt fri tolkning af virkeligheden. I virkeligheden har det neo-liberale verdenssyn sneget sig ind af bagdøren, også indenfor ordensmagten. Det betyder at politi-cheferne bliver stillet nogle performance-mål i sigte og belønnet med en bonus hvis de når dem. Selvom den menige betjent endnu er forskånet for den slags (i modsætning til f.eks. England), så vil den slags stadig forplante sig ned igennem organisationen. Hvis man sætter folk til at udføre trafik-kontrol indtil de har nået en vis kvote af bøder, så holder de meget hurtigt op med at lade folk slippe med en advarsel. Det er selvfølgelig svært at vide hvad for typer pres en given betjent er under fra sine overordnede, men den grundlæggende historie om at betjenten er uafhængig af anklagen er usand. Jeg er også overbevist om at en betjent der gentagne gange taber retssager baseret på en erkendelse af at de har husket eller handlet forkert næppe får den mest storslåede karriere indenfor ordensmagten, så der er nogle klare incitamenter til at holde på sit vidneudsagn og få folk dømt.Så jeg mener altså der er alt muligt god grund til at få sat dette projekt i vandet i en fart. Et af de steder i verden hvor jeg så det anvendt rapporterede et fald i klager over poliets opførsel med 80% om det så er fordi bøllerne i uniform er nødt til at opføre sig eksemplarisk, eller det er fordi det er så utroligt meget nemmere at se hvem der slog først når det er på video skal jeg undlade at gøre mig klog på. Jeg er dog overbevist om at det vil have en god effekt, både for politiet selv, men også for alle andres følelse af retssikkerhed, en følelse der har været pænt undertrykt de det sidste årti, efterhånden som vores rettigheder som almindelige borgere er blevet af først rockerpakken, så terrorpakkerne og endeligt lømmelpakken, men det er emnet for en senere diskussion.
Jeg troede du var imod overvågning?
Jeg er stærkt imod overvågning af almindelige danskere, både fysisk og digitalt. Det er centralt at vi som borgere i Danmark får sikret vores privatliv og grundlæggende rettigheder igen. Politifolk er også borgere og har en ret til at slippe for at blive overvåget i deres fritid. Når de er i tjeneste, handler de på samfundets vegne og derfor er det kun naturligt at vi holder grundigt øje med hvad de går og foretager sig. Jeg er dog stærkt imod at nogen skulle anvende de ting som kameraerne optager til at afholde performance evalueringer eller generelt vurdere om de tager sig en kaffepause mere end de burde på en vagt. Det handler om at sikre retfærdighed for alle i samfundet, frem for bare at prøve at "optimere" på hvornår betjente på vagt holder en velfortjent pause.Da jeg søgte lidt rundt på nettet omkring emnet stødte jeg også på en bekymring om at betjente udstyret med kameraer også vil resultere i øget overvågning af almindelige borger. Det ser jeg lidt som en stråmand, da kameraerne kun vil opleve det samme som politifolkene allerede selv ser.
Hvad så med økonomien?
Jeg sagde oprindeligt at jeg gerne ville undgå at dette blev til en spare-øvelse. Nogen mener at man kan spare en del politi-tid på sagsbehandling og retsforfølgelse senere, fordi de folk som er blevet taget på video igang med at begå en forbrydelse, typisk vil erkende deres skyld når de selv ser videoen. Det samme gælder i klage-sager hvor opklaringsarbejdet kan gå væsentligt hurtigere når man rent faktisk har optaget hvem der sagde hvad og i hvilken rækkefølge (nogen der sagde "perle"?). Endeligt vil betjente kunne spare tid i vidneskranken, fordi de i en del sager bare kan henvise til optagelser, frem for selv at skulle stille sig op til et krydsforhør i arbejdstiden. Alt sammen ting der bør give bedre tid til at udføre almindeligt opklarende og præventivt politi-arbejde. De tanker er jeg egentlig enig i, jeg tror dog at de gevinster primært vil betyde at man kan få dækket investeringen i alt det ekstra it-udstyr på en fornuftig måde, frem for at det giver anledning til at skære ned på antallet af almindelige betjente rundt omkring i landet.Konklusion
Jeg tror at denne ide både kan være med til at få ryddet ud i en masse problematiske elementer indenfor politiet, det kan give hurtigere ekspedition indenfor retssager til gavn for både politi, samfund og vigtigst af alt, ofrene og så tror jeg på at det kan hjælpe til med at oprette en følelse af retssikkerhed i Danmark, hvilket jeg tror at alle der føler sig udsat for marginalisering af ordensmagten, herunder første-generations danskere, vil blive glade for.---
Ting der er værd at diskutere:
- Hvor længe bør vi opbevare det film der bliver optaget?
- Hvordan sikrer vi at kun de rette folk får adgang til optagelserne?
- Hvilke etiske og moralske aspekter har jeg overset (der skal nok være nogen)?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar