Borgerløn hvordan?

Jeg er blevet spurgt en del ind til mine nærmere ideer omkring borgerløn. Både hvordan jeg vil implementere det og hvad jeg håber på at opnå med det. Dette er så et af mine bud på en implementering af borgerløn. Jeg har mere end ét bud. Dette ser jeg dog som det bud der er nemmest at implementere i praksis. Mest fordi det indeholder en masse mindre ændringer der hver i sær bringer os tættere på målet.

Det hele tager udgangspunkt i ændringer til kontanthjælpen. Når vi er i mål med disse ændringer kan vi med rette kalde det for borgerløn, og begynde at rydde op i alle de andre støtteordninger der er. De forskellige delmål er, uden nogen egentlig orden:

• Drop gensidig forsørgerpligt
• Drop kravet om at man skal være aktivt jobsøgende
• Drop formuekravet
• Indfør 3:2 princippet

Drop gensidig forsørgerpligt

Dette har jeg skrevet om tidligere. Gensidig forsørgerpligt er i den grad den forkerte retning at gå. Det vil selvfølgelig koste noget for os som samfund at skulle betale en marginalt større sum penge til folk uden arbejde. Det vi typisk brokker os over er tanken om at direktørfruen der går derhjemme pludselig skal have penge af staten. Selvfølgelig virker det lidt absurd. Omvendt, så er det nok i høj grad direktørens skattebillet der betaler for konens kontanthjælp alligevel. Så vil jeg hellere at vi holder staten langt ude af folks privatliv.

Drop kravet om at man skal være aktivt jobsøgende

Folk skal nok selv hvis vi lader dem. Ideen om at det er så fedt at være på kontanthjælp er helt skæv. Det er smalkost der vil noget. Hvis situationen vender. Og vi lige pludselig mangler arbejdskraft. Og vi har 150.000 raske friske mennesker der nægter at tage et job. Så kan vi snakke. Ind til da kan vi helt sikkert spare en masse penge ved at lukke de forskellige jobcentre. Den nuværende aktiveringsindsats er i mine øjne psykisk tortur. Tanken er at motivere. Realiteten er at det forårsager tillært hjælpeløshed.

Drop formuekravet

Borgerløn skal være for alle. I stedet for at vente med at hjælpe til folk er totalt på spanden, skal vi træde til med det samme. At vente til folk er nået helt ned på bunden er kortsigtet. Hvorfor vente til folk har mistet deres hjem? Las os i stedet yde støtte til at komme tilbage ind i kampen. Samtidigt kan vi spare en masse dyneløftere der skal vurdere om folk har formue eller ej. Vil det koste penge? Afgjort. Skal vi så stadig gøre det? Absolut. Denne ændring vil også gøre det nemmere at starte egen virksomhed op. Man kan overleve på borgerlønnen indtil virksomheden begynder at give et overskud.

Indfør 3:2 princippet

Ideen er meget simpel. For hver 3 kroner tjent bliver der modregnet 2 kroner af borgerlønnen. Det gør at jobs med relativt få timer stadig bliver belønnet. På den måde undgår vi problemer med at "det skal kunne betale sig at arbejde". For langt størstedelen af mennesker tjener arbejde som noget andet og mere end bare end kilde til penge. Det er en identitet. Det er et fællesskab. Det er med til at give mening med hverdagen.

Er det bare det?

Ja og nej. Dette er de simple trin der skal til for at få borgerløn til at blive en realitet. Derefter er der et oprydningsarbejde. A-kasserne bør reformere sig selv. SU-en skal gentænkes (eller bare overgå til borgerløn). Folkepensionen kan nedlægges og overgå til borgerløn. Sygedagpengene kunne meget vel tænkes at overgå til at være en forsikringsordning under A-kasserne. Hvis man altså ønsker at modtage en højere ydelse under ens sygeforløb. Der er også nogle særtilfælde der skal håndteres, så folk undlader at går over til at få løn udbetalt hver anden måned og borgerløn i andre måneder.

Jeg tror dog stadig dette er vejen frem og i dette tilfælde kan det lade sig gøre i mindre skridt der alle gør vores samfund til et bedre sted at bo.