Mit forhold til EU er tvetydigt. På den ene side kan jeg godt se den nytte vi har af et samlet Europa. På den anden side er jeg meget kritisk overfor de institutioner som EU har udviklet sig til. Min selvopfattelse er stærkt knyttet til at være dansk, sekundært at være nordisk. Jeg kan dog sagtens forholde mig til at fred i Europa er noget der bunder i samarbejde og handel. Noget som EU i den grad er stærke til. Omvendt, så har de nordiske velfærdsstater trænge kår under i et Europa der kærer til laveste fællesnævner.
En klog mand har sagt noget i denne retning: "Alt hvad der bliver opfundet før vi fylder 20 er en selvfølge. Alt hvad der bliver opfundet inden vi fylder 40 er den fagre nye verden. Alt hvad der bliver opfundet derefter er imod naturens orden." Jeg har det lidt på samme måde med EU. Alle de afstemning der har været om EU er blevet foretaget før jeg fyldte 20. Derfor virker det umiddelbart naturligt at vi har åbne grænser og fri handel. I det sidste årti har jeg generelt været for EU. Jeg er vokset op i en tid uden krig. Jeg bor tæt på Sverige. Og jeg ved at Danmark og Sverige er de to lande i verdenshistorien, der har haft flest krige indbyrdes. I dag virker en krig med Sverige utænkeligt. En stor del af grunden til dette er EU.
På samme måde tror jeg at en egentlig europæisk union nok skal kunne lykkedes hvis man giver den tid nok. Jeg kan godt forstå at det skulle gå relativt stærkt i starten. Vi havde Sovjetunionen og USA på hver sin side under den kolde krig. Hvis Europa skulle kunne undgå at blive opslugt af parterne, var det nødvendigt at stå sammen. Da Sovjet kollapsede, blev det en prioritet at indlemme en masse af Østeuropa i EU før Rusland igen fik imperialistiske ambitioner. Alt dette blev gjort i hast, og resultatet er at en del af medlemslandene nu overvejer at daffe af igen. Særligt Storbritannien varsler en snarligt afgang fra EU.
Jeg tvivler egentlig på at briterne rent faktisk ønsker at forlade EU permanent. De ønsker bare at der bliver ryddet grundigt op i de institutioner som udgør EU. Lige som jeg ønsker det. De forsøger så at lægge lidt pres på processen ved at true med at forlade unionen. Jeg har kun lidt kendskab til de indre linier i EU. Alligevel har jeg svært ved at forestille mig at EU vil få ryddet op, før briterne er smuttet. Lige som Schweiz vil de nok stadig være ret meget med på sidelinien. Om Danmark kunne gøre det samme er jeg usikker på.
Som det er lige nu, tror jeg vi er bedre tjent med at holde igen med vores EU engagement. Vi er bedre tjent med at være et lille land der kan tilpasse sig hurtigt. Alternativet er at koble sig på supertankeren EU, som en knold i toppen af Tyskland. Vi skal stadig arbejde for et bedre EU, et mindre bureaukratisk EU og når et reelt samlet Europa kommer på tale, skal vi sikre os at der er blevet ryddet grundigt op i det indre cirkus først. Hvis de kommer med en 3-5 siders EU forfatning der skal være grundstenen i et samlet Europa, så har jeg håb. Kommer de med 300 siders traktat, ser jeg hellere at vi danner en simplere og mere robust union blandt de nord-europæiske lande.
I forbindelse med EU skal vi snart til valgurnerne og stemme om en europæisk patentdomstol. Umiddelbart agter jeg at stemme nej. Så længe EU er sådan et bureaukratisk helvede som det er, virker det som en dårlig ide at udbygge tingene. Oven i det, er det måske på rette tid at få revideret patentsystemet. Poul Henning Kamp har skrevet en række dybe og indsigtsfulde indlæg omkring patenter. Det sidste indlæg i rækken er her. Det starter med en fin oversigt over hele serien, så man kan læse sig klog på emnet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar